Youtube med stor ændring

Det skal fremover ikke være muligt at se, hvor mange der har trykket tommelfinger ned til en video på Youtube

Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Når du fremover ser en video på YouTube, vil du ikke længere hurtigt kunne se, hvad andre brugere mener om den pågældende video - i hvert fald ikke, hvis de ikke bryder sig om videoen.

Videodelingstjenesten har nemlig besluttet at gøre optællingen af de såkaldte dislikes usynligt for brugere.

Det oplyser Youtube i et blogindlæg.

Det vil stadig være muligt at give en video en tommelfinger, der peger nedad, men antallet af brugere, der har gjort det, vil kun være synligt for den, der har lagt videoen op.

Ændringen vil ifølge Youtube blive indført gradvist, men overgangen er allerede gået i gang.

Beskytter mod angreb
Tiltaget er indført for at beskytte brugere mod såkaldte 'dislike attacks', hvor brugere på internettet udser sig en bestemt video, som de bestormer med dislikes.

Youtube har tidligere eksperimenteret med at gøre antallet af dislikes usynligt, og her kunne de se, at brugere i så fald havde en mindre tendens til at lave deciderede angreb med nedadpegende tommelfingre.

Dislike-knappen vil dog altså stadig være synlig, og man kan stadig bruge den til at give feedback til en videos ejer eller for at tilpasse det indhold, man vil få anbefalet af tjenesten.

'Vi ved, at I måske ikke vil være enige med beslutningen, men vi mener, at det er det rette at gøre for platformen,' lyder det fra Youtube, som, sammen med blogindlægget, har bragt en video, hvor de forklarer om beslutningen. En video, som I skrivende stund har høstet mere end 20.000 dislikes.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.