Der er langt fra fortidens bøvl med at finde de rigtige mønter og fodre den lokale p-automat, der måske ikke virkede. Og så til nutidens løsninger hvor både betalinger og p-kontrol er blevet digitaliseret.
Senest er det sket med apps, hvor bilister betaler for deres parkering via telefonen. Og ikke mindst i apps som p-vagterne har med sig rundt, hvor de hurtigt kan scanne nummerpladen og dermed slipper for at kigge efter p-billetter i forruden på hver enkelt bil.
Parkering i Fields: Anne fik 100 kr i 'skumle'-gebyr
Funktioner flytter med
Seneste udvikling er, at betalingen rykker direkte ind i displayet på de biler, der har det særlige Apple CarPlay-system.
Her har danske EasyPark netop introduceret den første løsning, som dog stadig kræver, at du har din telefon - med firmaets app installeret - på dig.
Det bliver med CarPlay bare nemmere og mere praktisk at håndtere betalingen fra det store display, som mange biler med CarPlay har.
En række af de funktioner, man allerede kender fra sin EasyPark-app på telefonen, flytter samtidig med over på bilens display, der udover parkering også kan bruges til at betale for opladning af elbiler.
Hadet af eks-klub: Nægtet parkering