Afslørende billeder: Griseri på udskældt Michelin-restaurant

Grumme fotos fra blandt andet Fødevarekontrollen afslører hygiejneproblemer i Kokkeriet, der nytårsaften svigtede kunderne groft

Der er nogle gange langt fra glansbilledet af en prisvindende Michelin-restaurant, og så den virkelighed man møder bag facaden.

TIP OS: Er du kunde eller ansat og ved noget om sagen? Del dit tip i en mail til heine@eb.dk - fortrolighed gives, hvis det ønskes via ekstrabladet@protonmail.com eller signal/telegram: 24 25 13 13

Ikke nok med, at den Michelin-belønnede toprestaurant Kokkeriet spolerede årets sidste dag for de hundredvis af vrede gæster, der måtte stå stå i kø op til syv timer for at hente nytårsmenuer, hvis de overhovedet fik noget.

For både på den skandaløse festdag og nogle uger tidligere havde gourmet-stedet også betydelige problemer med køkkenhygiejnen.

Der skal holdes rent i et lokale, hvor der produceres fødevarer. Den standard levede Kokkeriet ikke op til under det seneste smiley-besøg. Foto: Fødevarestyrelsen
Der skal holdes rent i et lokale, hvor der produceres fødevarer. Den standard levede Kokkeriet ikke op til under det seneste smiley-besøg. Foto: Fødevarestyrelsen

Det afslører billeder, som myndighederne - og senere ansatte og kunder - har taget på stedet.

Og netop dårlig hygiejne er noget, der i værste fald kan skabe ’kø’ til lokummet hjemme hos de kunder, som faktisk endte med at få deres nytårsmiddag med.

Der var godt gammeldags beskidt, konstaterede myndighederne under besøget i november. Foto: Fødevarestyrelsen
Der var godt gammeldags beskidt, konstaterede myndighederne under besøget i november. Foto: Fødevarestyrelsen

Samfund Fjerner sandheden efter nytårskoks

Beskidt og slidt
Ekstra Bladet har fået aktindsigt i en stak fotografier, som Fødevarekontrollen tog blot to måneder før årsskiftet.

De dokumenterer en række forhold, som udløste formelle sanktioner for svigt, man ellers normalt ikke forbinder med ypperlig gastronomi på et Michelin-sted.

Plastbeholdere til mel, gryn og sukker var 'ru og snavsede,' lød det efter kontrolbesøget. Foto: Fødevarestyrelsen
Plastbeholdere til mel, gryn og sukker var 'ru og snavsede,' lød det efter kontrolbesøget. Foto: Fødevarestyrelsen

Der var slet og ret beskidt - og faciliteterne i kælderen, som knap tålte dagens lys - var så slidte, at de umuligt kunne rengøres, vurderer myndighederne.

Tværtimod kunne sygdomsfremkaldende bakterier trives i fugtigt træ. Kokkeriet havde nemlig ikke investeret i inventar af rustfrit og rengøringsvenligt stål, som Fødevarekontrollen anbefaler.

Sådan skal et arbejdsbord på en restaurant ikke se ud. Det er nemlig tæt på umuligt at holde et bord som dette rent. Foto: Fødevarestyrelsen
Sådan skal et arbejdsbord på en restaurant ikke se ud. Det er nemlig tæt på umuligt at holde et bord som dette rent. Foto: Fødevarestyrelsen

Samfund Efter Michelin-flop: De får penge retur

Det gule kort
Konsekvensen af besøget blev to indskærpelser til Kokkeriet, hvilket svarer til det gule kort – samt en strikt ordre på at gøre rent og vedligeholde køkkenet.

Også året forinden fik stedet ligeledes indskærpelser for dårlig rengøring og vedligeholdelse.

Både dengang og nu lovede restauratøren Sammy Shafi myndighederne, at han ville oppe sig.

Michelin-guide er tavs

Ekstra Bladet har seneste dage forgæves forsøgt at få den anerkendte Michelin-guide til at forklare, hvordan organisationen bag sikrer, at de restauranter, man hædrer, også lever op til hæderen. For eksempel Kokkeriet der så sent som sidste år fik sin stjerne fornyet.

Men guidens pressetjeneste har valgt at ignorere spørgsmål om, hvilke konsekvenser det har, hvis en prisvinder ikke har styr på hygiejnen. Eller hvis stedet som Kokkeriet tager alt for mange ordrer ind.

I stedet for at svare på spørgsmålene har den franske guide sendt en kortfattet udtalelse, der helhjertet støtter Kokkeriet:

'Vi forstår, at restauranterne oplever en meget atypisk situation og prøver at gøre deres bedste for at arbejde med de mange restriktioner, de bliver underlagt,' lyder det.

Det er en tidligere ansat, der få uger før nytår alarmerer Fødevarekontrollen. Forholdet med kloakken var dog udbedret af restauranten selv, da kontrollørerne kom, understreger restauratøren Sammy Shafi. Han mener samtidig, at det er forhold, som andelsboligforeningen, hvor Kokkeriets lejemål ligger, bør tage sig af. Skærmdump

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Der var ikke kræfter til at rydde op efter nytårsaften, lyder Kokkeriets forsvar for den tilstand, køkkenet blev efterladt i. Privatfoto
Der var ikke kræfter til at rydde op efter nytårsaften, lyder Kokkeriets forsvar for den tilstand, køkkenet blev efterladt i. Privatfoto
 
Rasende naboer

Under kontrolbesøget et par måneder før nytår advarede Fødevarestyrelsen om, at man ville komme på to opfølgende tilsyn for at tjekke, om Sammy Shafi får styr på sagerne.

Men som en konsekvens af den seneste corona-nedlukning blev kontrollanterne hjemsendt, hvilket betød, at de aldrig opdagede, at det nytårsaften og dagen derpå stod slemt til på stedet.

Det viser en række billeder og videoer fra stedet, som Ekstra Bladet har modtaget, hvor køkkenet ligner noget, der er smidt en bombe i.

Sådan mødte naboerne nytårsaften brød, der lå pakket i poser på bagtrappen. Læserfoto
Sådan mødte naboerne nytårsaften brød, der lå pakket i poser på bagtrappen. Læserfoto

En række naboer i området fortæller samtidig, at fællesarealer på stedet ofte er rodede og beskidte på grund af Kokkeriet. Og altså ikke kun nytårsaften.

'Jeg bor i samme gård som dem, og vores gård flyder altid med affald fra dem. Og vi kan desværre aldrig få dem til at rydde op.'

'De stiller mad på vores bagtrapper og lukker ikke døren. Der er direkte adgang for rotter,' forklarer en nabo til Ekstra Bladet.

'Vi har flere gange haft rotter på grund af dem og lugtgener. De er en konstant plage.'

Den danske  Michelin Restaurant Kokkeriet er i kæmpe stormvejr efter at have måtte skuffe tusindevis af kunder nytårsaften. Foto: Emil Agerskov Samfund Michelin-kunder samler sig: Giv os pengene retur

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sammy Shafi fra Kokkeriet mener ikke, at kritikken af hygiejnen på hans Michelin-restaurant er berettiget. Pr-foto
Sammy Shafi fra Kokkeriet mener ikke, at kritikken af hygiejnen på hans Michelin-restaurant er berettiget. Pr-foto
 
Komplet panik

Restauratør Sammy Shafi afviser i et mailsvar til Ekstra Bladet, at fødevaremyndighedernes afsløringer af dårlig hygiejne på stedet har sammenhæng med problemerne nytårsaften.

De mange fejl blev nemlig fundet i kælderen, som ikke er brugt nytårsaften.

'Alt blev pakket i restauranten under iagttagelse af alle de sundheds- og hygiejneanbefalinger - samt restriktioner - der er gældende på området.'

Sådan ser sorte gryder ud på en Michelin-restaurant. Foto: Fødevarestyrelsen
Sådan ser sorte gryder ud på en Michelin-restaurant. Foto: Fødevarestyrelsen

Samfund Efter syv timer i kø: Hit med pengene

Efterladt til oprydning
Han erkender dog, at de billeder og videoer, som Ekstra Bladet har modtaget af køkkenet og restaurantens omgivelser, viser det sande billede fra nytårsaften.

'Det er ingen hemmelighed, at vi nytårsaften alle blev grebet af komplet panik, da de første gæster begyndte at råbe og skrige ad os på grund af ventetiden og de problemer, vi havde med at gøre desserten klar til udlevering,' forklarer Sammy Shafi.

'Alt blev i den forbindelse efterladt i den stand, som det er filmet, og der er således ikke tale om et køkken, som er i brug til tilberedning af fødevarer, men et køkken, som er efterladt til oprydning og rengøring.'

Samfund Michelin-kok taler ud: Derfor gik det helt galt

Produktionsborde i kælderplan fremstod med forvitret råt træ på undersiden af borde, skriver kontrollen. Foto: Fødevarekontrollen
Produktionsborde i kælderplan fremstod med forvitret råt træ på undersiden af borde, skriver kontrollen. Foto: Fødevarekontrollen

Samfund Fjerner kritik: I får ikke en krone

Uretfærdig kritik
Han mener heller ikke, at naboernes kritik er retfærdig. Det er tværtimod naboerne, der er problemet.

’Vi rydder dagligt og konstant op i gården, og gør al vi kan for at holde det pænt og nydeligt.'

'Men det kræver, at resten af naboerne gør det samme, da det er en fælles gård.’

196 kommentarer
Vis kommentarer