Ingen Michelin-medalje til Danmark: Står lige med Sverige

Danmark har flere Michelin-stjerner end naboerne Norge, mens vi nu står lige med Sverige. Vi burde have flere stjerner, siger ekspert

Restauranterne Noma (billedet) og Geranium har nu hver to Michelin-stjerner, og Danmark vinder dermed over de nordiske naboer. (Foto: Bo Svane)
Restauranterne Noma (billedet) og Geranium har nu hver to Michelin-stjerner, og Danmark vinder dermed over de nordiske naboer. (Foto: Bo Svane)

Med nu i alt 15 Michelin-stjerner fordelt på 13 restauranter vinder Danmark positionen som mest stjernebestrøede nation i Norden.

Nordmændene har fire restauranter, som er tildelt Michelin-stjerne, heraf en enkelt tostjernet.

Med svenskerne står vi lige: De havde i 2012 12 Michelin-stjernede restauranter, men fik ligesom Danmark en ekstra i dag, så de nu har 13 restauranter med til sammen 15 Michelin-stjerner.

Tidligere kunne Svenskerne prale af at have flere tostjernede restauranter end Danmark: De havde to af slagsen, mens Danmark kun havde Noma.

Men i dag blev restaurant Geranium opgraderet fra en til to stjerner, så nu står vi også lige med svenskerne i den kategori.

Danmark får ny tostjernet Michelin-restaurant



Jubel på Geranium: Nu er vi i superligaen

Danmarks gastronomiske førerposition er fuldt fortjent, mener madhistoriker og præsident i Det Danske Gastronomiske Akademi, Bi Skaarup.

- Det siger noget om hvilket, fantastisk gastronomisk miljø vi har i Danmark og det er rigtig, rigtig flot. Det er vidunderligt at opleve en kultur blomstre så meget, som gastronomien gør for øjeblikket, siger hun til ekstrabladet.dk.

I forhold til vores klejne størrelse har Danmark relativt mange stjerner. Det er en kombination af, at den danske madkultur blomstrer, og at Danmark simpelthen er kommet på radaren for de folk, som laver Michelin-guiden, mener Bi Skaarup.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi har en bølge lige nu hvor vi sprøjter fremragende kokketalenter ud. Det er helt utroligt, den talentmasse vi har for øjeblikket. Det er meget forskellige stilarter, som kommer frem, og nogle af de rigtig gode kokke springer fra at være på toprestauranter og vil hellere lave mere jævn mad, og det er også meget glædeligt for os alle sammen, siger Bi Skaarup.

Ingen nye stjerner til Noma: Vi er stolte af de andre

For dårligt at Århus bliver overset
Selv om det er glædeligt nyt for Danmark, at Michelin-guidens stjerneregn retter internationale mad-elskeres blik imod os, så mener madeksperten stadig, at guidens anmeldere overser noget væsentligt:

- De interesserer sig kun for København, og det virker næsten latterligt i et land, der er så lille som Danmark, hvor man let kunne komme til for eksempel Århus, hvor vi også har nogle udprægede talenter. For eksempel Wassim Hallals Restaurant Frederikshøj: Det er et fantastisk sted og det er helt urimeligt, at den slet ikke er med på Michelin-kortet. Men Århus eksisterer åbenbart ikke i Michelins bevidsthed, siger Bi Skaarup til ekstrabladet.dk.

Danmarks bedste: Fortjente Michelin-stjerner







Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?