Hver fjerde unge ansatte bliver udsat for identitetstyveri på nettet, inden de fylder 30 år, fordi de blæser på sikkerheden, når de går på nettet.
LÆS: Danske sider sætter virus-rekord
Det viser en global undersøgelse af unges netvaner foretaget af it-virksomheden Cisco, 'Connected World Report', ifølge en pressemeddelelse.
Syv ud af ti unge ansatte indrømmer, at de regelmæssigt overtræder virksomhedens it-sikkerhedspolitik.
LÆS: Du er en gris med dine følsomme oplysninger
Facebook i arbejdstiden
Det er internettet, der lokker de unge til at slække på sikkerheden: For mange unge er adgang til Facebook, Twitter og andre netjenester vigtigere end deres egen og virksomhedens sikkerhed på nettet, viser undersøgelsen.
Som resultat af den usikre it-adfærd oplever hver fjerde unge medarbejder identitetstyveri på nettet inden sin 30 års fødselsdag, fastslår Connected World Report.
Og det er ikke kun de unges egen sikkerhed, der kommer i skudlinjen, da 61 pct. af de unge ansatte ikke mener, at de er ansvarlige for at beskytte virksomhedens fortrolige data, skriver Cisco.