Forbrugere, der gerne vil vælge sunde fødevarer, går, ifølge Fødevarestyrelsen, ikke helt galt i byen, hvis de lægger nøglehulsmærkede varer i indkøbskurven. Den udmelding er imidlertid en sandhed med modifikationer, mener ernæringseksperter.

- Du kan ikke lave et lighedstegn mellem Nøglehulsmærket og sundhed. Man kan sige, at på nogle udvalgte områder indeholder varerne med mærket mindre fedt, salt eller sukker, men Nøglehullet er ikke lig med sunde fødevarer, siger Orla Zinck, bromatolog og fødevareekspert, til avisen 24timer.

Det er Jon Fuglsang, mad- og måltidssociolog fra Professionshøjskolen Metropol, enig i.

- Det kan betyde, at man stadig køber røde pølser - så går man bare efter de røde pølser med Nøglehulsmærket og et mindre fedtindhold. Men det er stadig ikke sundt, hvis man spiser dem flere gange om ugen, forklarer han til 24timer.

Der findes 25 forskellige fødevarekategorier inden for Nøglehulsmærket, og der er forskellige krav til indhold af blandt andet salt, sukker og fedt, alt efter hvilken kategori varen tilhører. For eksempel hører havregryn og cornflakes ikke under samme kategori, og det kan skabe forvirring.

- Forbrugeren opfatter jo begge produkter som morgenmadsprodukter. Det betyder,at forbrugeren tror, at cornflakes er lige så sundt som havregryn.

- Og det er ikke tilfældet, for de to produkter hører ikke under samme kategori, forklarer Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring og husholdningsvidenskab på Professionshøjskolen Metropol.

Forbrugerrådet er enig i, at forbrugere, der går efter Nøglehulsmærket, ikke nødvendigvis får sund mad, men de bakker stadig op om mærket.

- Det er rigtig, at man ikke i sig selv får en sund kost af kun at spise nøglehulsmærkede varer. Men jeg mener, at Nøglehulsmærket er en god fortolkning af varedeklarationen, som er svær for forbrugeren at forstå, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet, til 24timer