Annonce:
Annonce:

Julefrokostgæster risikerede dårlig mave

Risiko for ræsermave: Juletravlhed hos Kokken & Jomfruen gav madsvineri i køkkenet

Kokken & Jomfruen bryster sig af at være Danmarks største landsdækkende cateringfirma. Der var dog ikke styr på maden fra afdelingen på Midtfyn, da fødevarekontrollen kiggede forbi sidst - heller ikke de to forrige gange. (Foto: Screendump: Kokken & Jomfruen)
Kokken & Jomfruen bryster sig af at være Danmarks største landsdækkende cateringfirma. Der var dog ikke styr på maden fra afdelingen på Midtfyn, da fødevarekontrollen kiggede forbi sidst - heller ikke de to forrige gange. (Foto: Screendump: Kokken & Jomfruen)
Annonce:
Følg Fødevarer

'Vi tilbereder maden under de strengeste hygiejneforskrifter'.

Sådan lyder nogle af ordene på cateringvirksomheden, Kokken & Jomfruens hjemmeside.

Fødevaremyndighederne kontrolbesøg hos virksomheden i sidste uge afslører dog ikke megen hygiejnesikkerhed over feltet i madfirmaet, der kalder sig 'Danmarks største landsdækkende cateringfirma med tilberedning af over 1 million kuverter festmad om året'.

Risiko for opkast og diarre
I køkkenlokalerne i Gislev på Midtfyn mødte der forleden kontrollanterne en potentiel bakteriebombe af rå mad i et sammensurium af andre både færdigtilberedt og varmebehandlede madvarer. Kort sagt blev der produceret for meget mad på for lidt plads, kan man læse i smiley-rapporten. Læs den her.

Annonce:

Blandt andet gav det ifølge kontrollanterne 'stor risiko for krydsforurening'. Et forhold, som ifølge Fødevarestyrelsen kan være en tikkende bombe til en omgang dårlig mave. På godt dansk risikerer man: ræsermave, bræksyge eller spulejul.

- Fødevarevirksomheder skal tilrettelægge produktion, så krydssmitte undgås. Ved for stor produktion på et for lille sted er der en øget risiko for, at der sker krydssmitte fra råvarer til færdigvarer. Det kan ske, når fødevarerne står meget tæt på hinanden, og medarbejderne arbejder meget tæt på hinanden, og maden bliver tilberedt samtidig uden tidsforskydning i arbejdsgangen, siger fødevarechef ved Fødevareafdeling Odense, Nils Marling, til ekstrabladet.dk:

Øget risiko for krydssmitte
- Vi har vurderet, at der her var en øget risiko for krydssmitte, som kan gøre dig syg med opkast og diarre, tilføjer han.

Men også på gulvet var der problemer. Ifølge rapporten bliver mad opbevaret utildækket i plastkasser på trillere tæt på gulvet, hvor 'personalet passerer forbi den utildækkede mad'.

Annonce:

- Det er noget, vi ser alvorligt på. Når man løfter mad, der er opbevaret tæt på gulvet, risikerer man, at få snavs fra gulvet, som typisk ikke er helt rent, med op, hvor der tilberedes mad, og igen er der stor risiko for krydssmitte, siger Nils Marling.

Juletravlhed
Virksomhedens forklaring på madsvineriet var ifølge kontrolrapporten, at besøget foregik i virksomhedens 'travleste periode'. Juletiden er dog ikke første gang, at Kokken & Jomfruen får en løftet pegefinger for risikoen for krydsforurening.

Ved Fødevarestyrelsens forrige besøg i november fik cateringfirmaet en indskærpelse for forholdet. Læs november-rapporten her. Og en gang før har Kokken & Jomfruen også fået hygiejne-smæk. I slutningen af september fandt fødevarekontrollen ikke, at der var 'tilstrækkelige adskillelse mellem rå og tilberedte fødevarer. Læs september-rapport her.

Annonce:

Problemer før
Alligevel slap cateringfirmaet for helt sure smiley-smæk både i september og november. Men ved besøget forleden gik den ikke længere. Denne gang inkasserede Kokken & Jomfruen en eddikesur smiley og en bøde på 15.000 kroner.

Læs her, hvad Kokken & Jomfruens direktør siger til den sure smiley.

Hvert år smittes danskerne med bakterier og mavevirus, fordi noget går galt i køkkenet eller ved julebuffeterne, som restaurationerne disker op med i stor stil for at stille gæsternes julesult og hang til fiskefileter, lun leverpostej og karrysild. Derfor har Fødevarestyrelsen igen i år øget kontrol med restaurationsbranchen.

Har du oplevet noget ulækkert på restauranter eller værtshuse, så skriv i kommentarfeltet nedenfor eller til kupnyhed@eb.dk.

Det er Fødevarestyrelsen blandt andet opmærksom på ved kontrolbesøg:

Fødevarestyrelsens kontrollanter går blandt andet op i pladsforhold, når de tjekker fødevarevirksomheder i Danmark.

Tilberedning af for eksempel råt kød skal foregå fysisk fra for eksempel færdigtilberedte og varmebehandlede fødevarer.

Ellers skal tilberedningen ske tidsmæssigt adskilt, så fødevarevirksomheden kan nå at gøre rent imellem madlavning af for eksempel kød og grøntsager.

Hvis det ikke sker er der en risiko for, at bakterier fra rå fødevarer - altså kød - kan forurene færdigtilberedt mad, og så risikerer du at blive syg med ondt i maven og diarre.

Mad skal opbevares forsvarligt og tildækket. Hvis fødevarer opbevares for tæt på gulvet, risikerer det at blive forurenet af bakterier fra gulvet. Forureningen risikerer også at blive overført til køkkenborde og den mad, der tilberedes her.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: