Annonce:
Annonce:

Danmark med i stor aktion mod falsk mad

Myndighederne i Danmark og ni andre lande har i fælles aktion beslaglagt falske fødevare for flere millioner

Dyre dråber - og så var vinen fup - og ifølge Europol - af dårlig kvalitet  (Foto: Coloubox.)
Dyre dråber - og så var vinen fup - og ifølge Europol - af dårlig kvalitet (Foto: Coloubox.)
Annonce:
Følg Fødevarer

I en koordineret aktion i 10 lande - herunder Danmark - har Europol og Interpol beslaglagt flere hundrede ton falsk og ringe vin, ost, olivenolie og slik. Blandt andet 12.000 flasker vin for mere end 2,2 millioner kroner.

Simone Di Meo, der er efterforskningschef i Interpols afdeling for mærkevareforfalskning, og som koordinerer Operation Opson, advarer forbrugerne mod de forfalskede fødevarer.

- Forbrugere, der vidende eller uvidende køber disse varer, sætter deres liv og helbred på spil.

Læs: Så mange falske fødevarer blev beslaglagt

- Der er ingen kontrol med, hvordan de forfalskede føde- og drikkevarer bliver fremstillet, og de bliver transporteret og opbevaret uden hensyn til reglerne for hygiejne, hedder det i en udtalelse fra Di Meo.

Annonce:

Operation Opson - der betyder mad på oldgræsk - løb af stablen fra 28. november til 4. december og involverede politi, toldvæsen og fødevaremyndigheder, ligesom private virksomheder deltog.

Kontrollen fandt sted i havne, lufthavne, forretninger og loppemarkeder i de 10 lande, der deltog. Det var foruden Danmark Bulgarien, Frankrig, Ungarn, Italien, Holland, Rumænien, Spanien, Tyrkiet og Storbritannien.

Ifølge Interpol var hovedformålet med operationen at beskytte befolkningerne mod den potentielle fare, som falske og ringe føde- og drikkevarer udgør.

- Det er en fare, som de fleste end ikke er opmærksomme på, udtaler Simone Di Meo.

I Europol er Chris Vansteenkiste, som er projektleder i afdelingen for falske mærkevarer, bekymret over de omfattende beslaglæggelser af falske føde- og drikkevarer.

- Den store mængde beslaglagte falske og ringe fødevarer er bekymrende, og det viser nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem myndighederne for at stoppe de kriminelle på dette område, siger Chris Vansteenkiste.

Efterforskningen af området fortsætter - blandt andet mod salg af falsk eller dårlig kaviar på internettet, oplyser Europol.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: