Sodavand gør teenagere voldelige

Drikker teenagere mere end fem dåser sodavand med almindeligt sukkerindhold om ugen, øges risikoen for aggressiv adfærd

To dåser sodavand om dagen eller mere ser ud til at øge risikoen for en voldelig teenager med 9-15 procent point. (Foto: Colourbox)
To dåser sodavand om dagen eller mere ser ud til at øge risikoen for en voldelig teenager med 9-15 procent point. (Foto: Colourbox)

En ting er at teenageres humør i forvejen kan være lunefuldt, noget andet er, at det ser ud til at sukkerholdig sodavand kun gør ondt værre.

Amerikanske forskere har spurgt 1878 teenagere i alderen fra 14-18 år, om hvor meget sukkerholdigt læskedrik med kulsyre de drak om ugen. Efterfølgende blev svarene delt op i to grupper – et lavt og et højt forbrug, skriver Science Daily.

Det lave forbrug vil sige op til fire dåser med 355 ml i hver, og et højt forbrug vil sige fem dåser eller mere om ugen. Omkring 30 procent af de unge drikker mere end fem dåser ugentligt.

Læs også: Sodavand giver hver sjette ung tandskader

Derefter blev gruppen spurgt, om de havde været voldelige mod kammerater, søskende eller en partner. Desuden om de også havde gået med skydevåben og kniv indenfor det seneste år.

Svarene blev holdt sammen med andre faktorer som alder, køn, alkoholforbrug og gennemsnitligt søvnforbrug på en hverdag.

Læs også: Lightsodavand giver ekstra kilo

Vokser forbruget af sodavand, stiger risikoen for aggressiv og voldelig adfærd blandt teenagerne. Risikoen for, at dem der drak mere end to dåser om dagen eller 14 dåser om ugen, havde været voldelige og aggressive lå 9-15 procentpoint højere end dem med et lavt indtag.

Læs også: Sodavand har indtaget den danske hverdag

- Sammenhængen kan skyldes sukker- eller koffeinindholdet i læskedrikkene, eller der kan være andre faktorer, som ikke indgår i vores analyse, der medfører både et højt indtag af sodavand og aggressiv adfærd, konkluderer forskerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer