Myndighederne er nu 'i dialog' med firmaet Jeppes Jordbær i Osted ved Lejre, hvor dårlig hygiejne blandt jordbærplukkerne i går blev afsløret i Ekstra Bladet.
Det bekræfter souschef Stina Siemsen i Plantedirektoratet, som i øvrigt ellers ikke vil udtale sig om den konkrete sag.
'Vi er ved at agere'
De seneste dage er det kommet frem, hvordan ejeren af firmaets udenlandske jordbærplukkere går på toilettet udendørs - uden efterfølgende håndvask.
- Selvfølgelig er vi i gang med sagen. Vi har også set, hvad Ekstra Bladet har lagt ud, så det er vi i gang med at agere ud fra, siger Stina Siemsen.
TV: Se plukkerne skide i skoven
Kontroller hvert år
Plantedirektoratet gennemfører hvert år i sæsonen et antal hygiejnekontroller hos bærproducenter.
- Vi ser på, hvordan frugt og grønt håndteres og opbevares, og kontrollerer, at der ikke løber mus og rotter rundt i de lokaler, de eventuelt står og pakker i. Toiletter er selvfølgelig en del af det at kigge på hygiejnen, siger Stina Siemsen.
Læs: Bakterier kan ikke skylles af
Bær trukket fra butikkerne
Historien om 'lortebærrene' har fået Coop og SuperBest til at stoppe salget af Jeppe Pedersens jordbær.
- Det er ulækkert og uacceptabelt. Vi har derfor meddelt Jeppe Pedersen, at vi ikke vil sælge hans jordbær, før vi har fået en skriftlig redegørelse for, hvordan de vil sikre en ordentlig hygiejne, siger Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.