Det ser skidt ud for bierne og blomsterne på verdensplan. Bestanden af brumlebasser er faldet markant, og alene i USA er antallet af bier faldet med 96 procent gennem de seneste årtier.
Nu viser ny forskning, at de brummende nektarsamlere ikke har det godt med mobilstråling. Det er forskere fra Lausanne i Schweiz, der har udført 83 eksperimenter med mobiltelefoner.
Læs også: Millioner af bier er på vej mod København
Under bistaderne placerede forskerne mobiltelefoner og iagttog bierne, når mobilerne var slukket, på standby og ved opkald, skriver Daily Mail.
Når mobilen blev aktiveret, skruede bierne mere end ti gange så højt op for deres egen summen, der er signalet til brumbasserne om at flyve fra bistadet i samlet sværm. Men flyveturen blev gjorde bierne konfuse, og betød at de flød i døden.
Dr. Daniel Favre, der har stået for forskningen, mener at signaler fra mobiltelefoner og master er medvirkende til faldet i den samlede bestand af honningbier.