Annonce:
Annonce:

Sundhedsmærke på remoulade og paneret fisk

Rema 1000 og SuperBrugsen har uberettiget smækket Fødevarestyrelsens Nøglehulsmærke på billeder af remoulade og panerede fiskefileter. Et udbredt problem, siger ekspert

Rema 1000s tilbudsavis fra påskeugen sætter disse lækre fileter sammen med Nøglehulsmærket.
Rema 1000s tilbudsavis fra påskeugen sætter disse lækre fileter sammen med Nøglehulsmærket.
Annonce:
Følg Fødevarer

En sprødstegt fiskefilet og to tuber med henholdsvis fed remoulade og mayonnaise er blevet pyntet med Fødevarestyrelsens sundhedsmærke Nøglehullet i reklamer fra henholdsvis Rema 1000 og SuperBrugsen.

Nøglehulsmærket, som blev lanceret af Fødevarestyrelsen i sommeren 2009, skulle ellers gøre det muligt for danske forbrugere at finde hurtigt frem til sundere varer på supermarkedets hylder - kategorier hvor hverken den stegte fiskefilet eller remouladen hører hjemme.

Annonce:

- Ferske frosne fisk kan få mærket, men en paneret fiskefilet med remoulade, hvor Nøglehulsmærket mærket hænger lige ved siden af - det er jo vildledning. Det er netop disse produkter, som mærkningen skulle forhindre, at forbrugeren købte. Så det er massiv vildledning, siger Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring og arbejder på Professionshøjskolen Metropol, (tidligere Suhrs Seminarium).

Ikke en svipser
Rema 1000-reklamen er fra påskens tilbudsavis, mens Super Brugsens reklame er fra denne uge. Rema 1000 har tidligere, i september sidste år, været i medier og myndigheders søgelys for at bruge Nøglehulsmærket forkert i deres tilbudsavis.

Sjusket eller vildledende brug af Nøglehulsmærket i supermarkedernes er et gennemgående problem, mener Preben Vestergaard Hansen.

- Jeg har set mange eksempler på, at man bruger mærket forkert, for eksempel ved at sætte det på produkter, som ikke har mærket ude i butikken, eller som her på produkter, som slet ikke er berettiget til at få mærket. Jeg tror, at man bruger mærket bevidst som del af markedsføringen og at man nogle gange vildleder bevidst. Jeg tror ikke på, det er en svipser, for jeg ser det gang på gang, siger han til ekstrabladet.dk.

Annonce:

Skader troværdigheden
Hvis der ikke bliver strammet op på supermarkedernes måde at bruge mærket på, kan det betyde, at mærket helt mister sin værdi som en rettesnor for forbrugerne, siger Preben Vestergaard Hansens kollega, Jon Fuglsang, som er ekspert i markedsføring og forbrugeradfærd:

- Hvis man vil bruge et mærke til at opdrage forbrugerne til at træffe sunde valg, så kræver det gudhjælpemig også, at mærket bliver brugt rigtigt. Mærket må ikke udvande sig selv og det skal have en høj troværdighed, netop fordi det bliver brugt så meget i markedsføringen, siger han.

Når Nøglehulsmærket bliver brugt vildledende, så rammer det ekstra hårdt hos dem, som mærket oprindelig er sat i verden for at hjælpe, mener eksperterne.

- Det kan godt være, at der er nogle bevidste og velinformerede forbrugere, som vil tænke: En stegt, paneret fiskefilet, den kan da ikke få Nøglehulsmærket - det må være en fejl. Men jeg tror ikke, at størstedelen af forbrugerne tænker på den måde, og desuden er det jo netop dem, som i forvejen har nogle usunde madvaner, som mærket skulle hjælpe, siger Preben Vestergaard Hansen til ekstrabladet.dk.

Rema 1000: Det er ikke en fejl

Det er faktisk korrekt, når Rema 1000 viser Nøglehulsmærket ved siden af fiskefileten.

- Er der Nøglehulsmærke på varen, skal der også være det i tilbudsavisen. I tilfældet fra påskeugen har vi valgt at vise et tilberedningsforslag med stegte fileter ved siden af pakkerne, siger indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen i Rema 1000 til ekstrabladet.dk.

Så de utilberedte fiskefileterne er sådan set tildelt det grønne mærke.

En ekstra korrektur siden sidst
Efter supermarkedskæden sidste år fik ballade for at sætte Nøglehulsmærket ved siden af tørret frugt, lovede Anders Réne Jensen bod og bedring.

- Sidste år gik det galt i vores korrektur. Efter det har vi lagt en ekstra korrektur ind, hvor vi kun kigger på mærkningsordningerne (fuldkorn, økologi osv., red.), siger han.

En overgang var Rema 1000 tæt på at droppe Nøglehulsmærket i tilbudsavisen, for så ville der i hvert fald ikke kunne ske fejl.

- Men vi vil gerne hjælpe forbrugeren med at vælge sundt, og der viser Nøglehulsmærket hurtigt, om varen ligger i den sunde ende, siger Anders Réne Jensen.

Ingen spekulation
Han afkræfter også Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropols mistanke om, supermarkederne spekulerer i brugen af Nøglehulsmærket i markedsføringen.

- Jeg kan kun tale for Rema 1000, og der kan jeg blankt afvise, at vi spekulerer i Nøglehulsmærket. Det handler ikke om, at vi ikke sælger varer, hvis noget ikke er Nøglehulsmærket. Vi sælger masser af chips, slik og vin uden Nøglehulsmærkning, men vi vil gerne hjælpe forbrugeren til et sundere valg, siger Anders Réne Jensen.

mave

SuperBrugsen: Det er møgærgerligt

Det er en hel banal svipser, der gør at Nøglehulsmærket i denne uges tilbudsavis for SuperBrugsen er placeret ved siden af fuldfed økologisk mayonnaise og remoulade.

- Der er blevet flyttet rundt på varerne på siden, så mærket er tiltænkt pakkerne med laks, der er længere nede på siden, siger informationsdirektør for Coop Jens Juul Nielsen til ekstrabladet.dk og fortsætter.

- Det er møgærgerligt og en beklagelig fejl. Vi gør meget ud af Nøglehulsmærket, og det er kun i vores interesse, at mærket har en høj troværdighed, siger Jens Juul Nielsen.

- Vi læser meget omhyggeligt korrektur på vores tilbudsaviser, så også priserne er korrekte. Men i dette tilfælde er det smuttet med Nøglehulsmærket, siger informationsdirektøren.

Han kan ikke garantere, at det ikke sker igen, men han garanterer, at det har højeste prioritet.

mave

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: