Sukker skader ligesom alkohol

Hold igen med weekendslikket - det er den rene gift, mener en amerikansk forsker i overvægt hos børn

En ting er, at sukker feder, men at det ligefrem skulle være giftigt, er en ganske anden sag.

En amerikansk forsker storhitter på YouTube med et 90 minutter lang foredrag, hvor han argumenterer for sin holdning. Mere end 900.000 har klikket sig ind på lektionen, og omkring 50.000 kommer til hver måned, skriver New York Times.

Læs også: Hold igen med fredagsslik

Det er den amerikanske forsker ved University of California, Robert Lustig, der er ekspert i overvægt hos børn, der holder foredraget. Han sætter sukkerets sundhedsskadelige virkning på hylde sammen med afhængighedsskabende varer som tobak og alkohol, og kalder det 'giftigt'.

Læs også: Flere sliknarkomaner søger hjælp

- Det handler ikke om tomme kalorier. Sukker er giftigt i sig selv, siger Robert Lustig.

Og det er ikke kun det hvide forarbejdede sukker, han langer ud efter, men særligt majssirup, der bliver brugt meget i USA.

- Majssirup er problematisk, fordi det har en anden sammensætning af frugtsukker, siger ernæringsekspert Per Brændgaard til ekstrabladet.dk.

Læs også: Sukker giver børn farlig sukkersyge

Han forklarer, at majssirup ser ud til at få folk til at tage mere på og øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Herhjemme er majssirup ikke så udbredt som i USA, men det bruges af og til i 'sukkerfrie' produkter.