Burger fredag gør dig sulten mandag

En omgang fastfood giver dig ikke bare de ekstra kalorier der er i maden selv. Den får dig til at spise mere i dagevis efter du satte tænderne i den

Konsekvenserne af en burger kan vare i dagevis. (Foto: Colourbox)
Konsekvenserne af en burger kan vare i dagevis. (Foto: Colourbox)

Vi ved godt, at fastfood sætter sig på hofterne. Men faktisk stiger burgere, is og chokolade os til hovedet, inden det ryger på sidebenene.

Usundt fedt narrer os
Ny forskning viser at usundt fedt, der findes i junkfood, færdigmad og milk shakes, hurtigt påvirker hjernen. Stofferne slukker faktisk for kroppens alarm-system, der fortæller os hvornår vi har fået nok at spise.

Resultat: Vi får ikke stillet vores sult, og spiser mere og mere.

Skaber sult i flere dage
Effekten er ifølge amerikanske forskere så kraftfuld, at den cheeseburger du spiste om fredagen, kan være skyld i sultfølelse hele tre dage senere.

-Normalt fortæller vores krop os hvornår vi har fået nok, men det sker ikke altid når vi spiser noget lækkert, siger dr. Deborah Clegg, til Daily Mail . Hun fortsætter:

-Denne undersøgelse viser, at hele kemien i vores hjerne kan ændre sig i løbet af meget kort tid.

Dr. Clegg viste i en række forsøg, at mættet fedt narrer kroppen, så vi ikke ved om vi er sultne eller ej. Fedtet får hjernen til at sende signaler til kroppen om, at ignorere den information den får fra appetit-regulerende hormoner som leptin og insulin.

0 kommentarer
Vis kommentarer