For Mik Schack er jagten på den gode smag en talemåde, der skal tages helt bogstaveligt. Når han er på restaurant - helst i udlandet - og smager en himmelsk mundfuld, løber han efter kokken hele vejen ud i køkkenet for at finde ud af, hvordan han har skruet menuen sammen.
Derfor ved han også, hvordan han skal lave en perfekt kartoffelpizza med mozzarella og rosmarin, som han smagte første gang i Italien for år tilbage og siden har budt sine uventede gæster, som dukker op ved hans hoveddør i villaen i Emdrup.
Fodbold-mad
57-årige Mik Schack er den tredje gæst i Ekstra Bladets serie om jagten på den gode smag, og han har valgt den umage kombination af pizza og kartoffel, fordi det er nemt, billigt og smager vidunderligt.
Men selvfølgelig ikke kun derfor. Mik Schack har et horn i siden på det meste - også på færdiglavede hvede-tortillaer, som har hærget landet, siden Danmark deltog i VM i fodbold i Mexico i 1986.
- Jeg har aldrig fattet, hvad de skulle bruges til. Rigtige tortillas skal laves af majsmel ikke af hvedemel. Men nu har jeg fundet ud af det. De er fantastiske som pizzabunde. Der er ingen hævetid, og alle bør have dem i huset, så man har noget at servere for uventede gæster, siger Mik Schack, som også serverer dem for herrerne, når de kommer forbi for at se fodbold.
Brændt pizza
Det tager kun ganske få minutter at bikse de tynde pizzaer sammen, og kun fantasien og indholdet i køleskabet sætter grænser for, hvordan de skal smage.
Mens Ekstra Bladet er på besøg, når Mik Schack at lave to pizzaer, foruden den han glemmer, mens han skælder ud på regeringen, og som derfor forkuller fuldstændig i ovnen.
Den første består af et fint lag olie, papirtynde kartoffelskiver, små klumper af mozzarellaost og et drys rosmarin fra en krukke i haven.
Den anden bliver smurt med cremefraiche, minimum 30 procent ellers opnår man ikke den syrlige smag, bacon af bedste kvalitet koges let, så det bliver mørt, og den røgede smag dæmpes. Løgringe fordeles med rund hånd sammen med friskkværnet peber og revet muskatnød.
Gjorde mor sur
Pizzaerne bages to-tre minutter ved højeste varme/grill - husk at fordele fedtstoffet helt ud til kanten, ellers bliver den sort - og serveres ifølge en ægte ølentusiast sammen med et godt glas iskoldt øl, som han tapper direkte fra fadølshanen på køkkenbordet.
- Ethvert køkken bør have et fadølsanlæg, en pålægsmaskine og en stenplade i ovnen, lyder de lidt atypiske råd fra Mik Schack, som har elsket at lege og eksperimentere i et køkken, siden han var helt lille.
- Jeg læste min mors 'Mad & Gæster', og om natten stod jeg og lavede mad i køkkenet. Min mor blev rasende, når hun vågnede om morgenen, og køkkenet lignede en mødding. Men hun var god til at lave mad, og det er helt klart hende, der har lært mig at improvisere, siger Mik Schack, som er vokset op i en lejlighed på Frederiksberg med sin lillebror og forældre.
Enfoldige fæ
Mik Schack er både journalist, musiker, tegner og kok og forener gerne det hele i en skøn blanding med musikere i køkkenet eller madopskrifter udformet som letfattelige tegneserier. Mad er på en eller anden måde altid omdrejningspunktet, og fødevarerne bliver købt i både specialbutikker og gemene supermarkeder og skal ikke nødvendigvis være hverken økologiske eller tage særlige hensyn til dyrevelfærd. Men de skal smage godt.
- Så du spiser også foie gras fra tvangsfodrede franske ænder, hvis bare det smager godt?
- Det der er så hyklerisk! Alle jer, der synes, det er så synd for de ænder, I køber det jo alligevel. I spiser jo også andebryst og andelår, og de kommer fra de samme dyr. I er nogle enfoldige fæ, fnyser Mik Schack, som dog alligevel, når det kommer til stykket, gerne vil slås for den gode smag og imod de producenter, der ødelægger gode råvarer, fordi deres eneste formål er at tjene penge.
- Det er da underligt. I udlandet forædler de ved at trække vandet ud af fødevarerne. I Danmark forædler vi ved at pumpe vand ind i fødevarerne. Jeg er ærgerlig over, at vi har muligheden for at få gode, friske fødevarer. Men folk vil ikke have dem. De vil gerne have store dyre køkkener, men maden skal være billig, og vi skal spare, spare, spare, siger Mik Schack. Sjovt cirkus Mik Schack elsker at gå på restaurant, men han gør det stort set kun, når han er i udlandet.
- Ni ud af ti danske restauranter er noget lort. Jeg savner nogle restauranter, der laver reel mad. Gode, smagfulde, danske retter. Jeg gider ikke gourmetrestauranter. Det er en sjov cirkusforestilling, men man går sulten i seng. Alternativet er restauranter med 'luksusbuffet', hvor luksus alene består i, at man må spise, hvad man vil, for 150 kroner. Nej tak, siger han og ser for en gangs skyld lidt opgivende ud.
Når Mik Schack skal spise sammen med sine venner, foregår det altså ikke på en restaurant, men hjemme hos sig selv, hvor døren altid er åben, og køkkenskabene altid bugner.
- Det dejlige ved at lave mad er, at det er en kreativ proces. Og i virkeligheden også en musisk proces hvor man komponerer med forskellige toner af f.eks. surt, sødt og salt. Selv om jeg er alene, laver jeg mad, men det er selvfølgelig dejligst at lave mad til andre. Især hvis sætter pris på det.
