Ældgamle ænder på julebordet

Anden på julebordet kan sagtens være flere år gammel. Det er nemlig producenten selv, der bestemmer, hvor længe fuglen kan holde sig

Annette Johansen håber, at producenterne vil tage et større ansvar, og sætte holdbarheden på fødevarer ned. (Foto: Jan Unger)
Annette Johansen håber, at producenterne vil tage et større ansvar, og sætte holdbarheden på fødevarer ned. (Foto: Jan Unger)
Følg Fødevarer

Du skal se dig mere end almindeligt godt for, når du skal ud at købe ind til årets julemiddag. Ænderne i kølediskene kan nemlig sagtens have flere år på bagen.

Det er forbrugerorganisationen Familie og Samfund, der har gjort den ulækre opdagelse på en rundtur i de danske supermarkeder. Ældgamle danske og udenlandske ænder sælges med en holdbarhed på op mod to år – og det er helt lovligt.

- Der findes ikke nogle regler for, hvor længe kød kan holde sig, så det er ikke ulovligt, at den frosne and er to år gammel. Reglerne siger, at det er op til producenten selv at vurdere, hvor længe han vil stå inde for varens kvalitet og mærke salgsdatoen derefter. Eneste undtagelse herfra er for ferskhakket kød, som skal sælges indenfor 24 timer, forklarer Annette Johansen, der er sekretariatsleder i Familie og Samfund.

Ænder fra lukket slageri
Forbrugerorganisationen blev opmærksom på tingenes uappetitlige tilstand, da der blev spottet ænder fra Gern Andeslagteri i kølediskene. Slagteriet har været lukket siden november 2006. Alligevel kunne ænderne fra Gern holde sig til jul næste år.

Der er ingen sundhedsmæssig fare ved at spise de gamle ænder, men lækkert er det langt fra.

- En and består af 39 procent fedt, der bliver harskt, når det bliver så gammelt. Men vi har vænnet os til smagen – og med et ordentlig lag sovs og rødkål på, overdøves den dårlige smag, siger Annette Johansen til ekstrabladet.dk.

Ifølge Annette Johansen kan en and fra et slagteri holde sig i omkring ni måneder i fryseren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller