Så klam er din flæskesteg

Hver anden so i de danske stalde lever med mavesår

Sidste år blev 130.000 slagtesøer kørt til destruktion, fordi de enten døde af sig selv eller måtte aflives i stalden. En del af dem døde af blodtab på grund af akut blødende mavesår. Her ses mavesækken fra en so, der er død af forblødning. (Foto: Landbrug og Fødevarer)
Sidste år blev 130.000 slagtesøer kørt til destruktion, fordi de enten døde af sig selv eller måtte aflives i stalden. En del af dem døde af blodtab på grund af akut blødende mavesår. Her ses mavesækken fra en so, der er død af forblødning. (Foto: Landbrug og Fødevarer)
Følg Fødevarer

HJÆLP OS: Har du historier fra svineproduktionen? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Der er overhængende fare for at få flæskestegen og de billige svinekoteletter galt i halsen, næste gang du sætter tænderne i et stykke dansk svinekød.

Som Ekstra Bladet i dag kan afsløre, lever hver anden slagteso og næsten hver tredje slagtesvin i de danske stalde nemlig med sår eller ar efter sår i mavesækken. Og for et ukendt antal svin hvert år ender sårene med at slå dem ihjel, fordi de forbløder indefra og dør i stalden.

Forkert foder skyld i mavesår

Tallene overrasker
- Tallene er voldsomme, og jeg tror vi alle sammen er lidt overraskede over problemets omfang. Det bør der gøres noget ved, siger Karin Hjelholt Jensen, der er seniorforsker ved Institut for husdyrvidenskab på Århus Universitet.

Tallene, hun refererer til, stammer fra en undersøgelse, som Videnscenter for Svineproduktion har lavet. Her inddeler man mavesårene i forskellige grader, alt efter hvor slemme de er.

I de grelleste tilfælde er der tale om store sår, mens mindre alvorlige tilfælde beskrives som lette sårdannelser og ar efter små sår.

Landbrugets skønmaleri
Men selvom begge kategorier er sår, mener landbruget selv, at der kun er tale om mavesår i de værste tilfælde, svarende til 25 procent af slagtesøerne og 11 procent af slagtesvinene. De mindre slemme tilfælde kaldes i stedet ’maveforandringer’.

360 søer destrueres hver dag

Men det er en udlægning af tallene, man langt fra enig i hos Dyrenes Beskyttelse.

- Det er simpelthen et skønmaleri, når de ikke vil kalde de mindre sår for mavesår. Det ER sår, og de er af anselig størrelse.

- Derfor er jeg ikke være bleg for at sige, at halvdelen af de danske slagtesøer har mavesår. Og det er rystende tal, fastslår dyrlæge Birgitte Iversen Damm, der er projektleder for svin i Dyrenes Beskyttelse.

Ikke et nyt problem
Samme opfattelse har seniorforsker Karin Hjelholt Jensen fra Århus Universitet.

- Hvis de skrev ’slemt mavesår’ eller ’voldsomt mavesår’, kunne man måske tillade sig at lave den opdeling, de gør.

- Men jeg er uenig med dem i, at det kun kan kaldes mavesår eller ar i de tilfælde, hvor såret eller arret dækker mere end halvdelen af den følsomme del af maven, siger hun.

Landbruget: - I dømmer os hårdt

Og det er næppe tilfældigt, at landbruget ikke er meget for at tone rent flag. Mavesår er nemlig ikke et nyt problem i den danske svineproduktion, fortæller seniorforsker Karin Hjelholt Jensen.

- Det er et emne, man har beskæftiget sig med i mange år, og man har sådan set også kendt hovedsynderen længe, siger hun og peger på, at selv om andre ting også spiller ind, er strukturen af det foder, grisene fodres med, hovedårsagen til de mange mavesår.

Landmænd: Vi gør, hvad vi kan
Hos landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer erkender formand for svineproduktionen Lindhart B. Nielsen udfordringen med mavesår i den danske svineproduktion. Men han mener langt fra, at landmændene ignorerer problemet.

- Vi forsøger hele tiden at finde redskaber og gøre det ideelle. Men hvis du skal gå med livrem og seler og sikre, at der aldrig er en gris, der får mavesår, skulle du bruge noget meget groft foder. Og det ville betyde, at du får et meget stort foderforbrug. Så du kan ikke fodre grise med så groft formalet foder uden at få en kæmpe omkostning, siger Lindhart B. Nielsen.

Men dét argument køber de ikke hos Dyrenes Beskyttelse.

- Det er helt uacceptabelt, at man på grund af økonomiske hensyn fodrer videre på den her måde, velvidende at grisene har meget stor risiko for at udvikle mavesår, siger Birgitte Iversen Damm.

HJÆLP OS: Har du historier fra svineproduktionen? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+