Amerikanske Carl's Jr. åbner til sommer sin fjerde restaurant i Danmark. Og ligesom de to første i Vejle og Næstved og en tredje kommende i Kolding bliver det i forbindelse med Bilka.
Det er Bilka i Aalborg, der lige nu i fuld gang med at opbygge restauranten, som kommer til at ligge der, hvor der tidligere var Quick Food.
- Det har været en bragende succes. Vi har haft flere gæster i restauranterne, end vi overhovedet havde regnet med, og de køber også mere end forventet. Men det bedste er faktisk, at kunderne vurderer Carl’s Jr. til at være langt bedre end andre sammenlignelige restauranter. Og det fortæller os, at vi har fat i det rigtige her, udtaler Head of Franchise i Dansk Supermarked Martin Uebel i en pressemeddelelse.
Disse donuts skal du glæde dig tilCarl's Jr. er generelt kendt for at være den fedtede dreng i klassen. Tidligere på året sagde Martin Uebel til Ekstra Bladet:
- Vi melder klart ud, at hos os får du et stort, kalorieholdigt måltid i forhold til andre sammenlignelige produkter. Når man skal synde, kan man lige så godt gøre det med manér.
Carl's Jr. åbner i Aalborg i juli, mens restauranten i Kolding åbner i juni.
Hvem overlever den store burgerkrig?Åbningen i Aalborg får i øvrigt følgeskab af landets ottende Starbucks drevet af Dansk Supermarked.
Også svenske Max Burger er på vej med endnu en restaurant. Butik nummer to åbner i forbindelse med et nyt butikscenter i Herlev i 2015.
Her er landets 'værste' burgere