Ulækkert: De tager lort med i køkkenet

Tusindvis af danskere spiser sig til diarré og mavekramper på restauranter eller i deres lokale kantine - nu forsøger myndighederne at sætte en stopper for svineriet

Restaurant Mona Rosa i Odense blev ved årsskiftet nødt til at lukke efter et voldsomt udbrud af Roskildesyge. (Foto: Kim Rune/Fyens.dk)
Restaurant Mona Rosa i Odense blev ved årsskiftet nødt til at lukke efter et voldsomt udbrud af Roskildesyge. (Foto: Kim Rune/Fyens.dk)

HJÆLP OS: Send et tip til 1224@eb.dk eller SMS/MMS (alm. takst) til 1224, hvis du kender andre eksempler på fødevarevirksomheder med ondt i hygiejnen

25-årige Theis Ott Nielsen er en af de mange danskere, der bukker under for dårlig hygiejne på et spisested og ender med at forlænge måltiden flere dage under dynen - og på toilettet:

- Roskildesyge ødelagde det meste af min sommerferie sidste år.

- Jeg var simpelt hen så syg og troede seriøst, at jeg skulle dø, lyder det fra 25-årige Theis Ott Nielsen, der sammen med to venner var på cykelferie på Bornholm.

SUR SMILEY: Fik ondt i maven på Riz Raz

Og Theis er ikke alene. På blot tre år er 1700 danskere blevet syge af at spise på restaurant eller i kantine.

Det er 1700 for meget, mener fødevaremyndighederne, der netop nu sætter massivt ind for at få stoppet svineriet.

Møder halvsløje på job
Sidste år var det værste år, målt på antallet af udbrud: 18 steder endte kunderne med at blive så syge af maden, at de gik hjem med diarré, opkast og mavekramper på grund af sløseri i køkkenerne.

AFSLØRING: Sure smiley gemmes væk

Problemet er, at de ansatte ' tager lort ' med på jobbet, når de selv har haft Roskildesyge.

Blandt andet fordi de er loyale over for kollegerne og møder, mens de stadig er syge:

- Når folk praler af, at de er blevet hurtigt raske, eller er kommet hurtigt tilbage, selv om de ikke er helt på toppen efter Roskildesyge, så skal de ikke roses. Snarere tværtimod, forklarer Morten Lisby, der er ansvarlig for Fødevarestyrelsens kampagne.

LÆS OGSÅ: Påskens bakteriebunker - Sådan spiser du uden om dem

Almindelig hygiejne er nemlig ikke nok til at holde ' lorte-og brækbakterierne' ude af kundernes mad. De syge medarbejdere skal blive helt væk fra køkkenet mindst to døgn efter, at de er blevet helt raske, lyder rådet fra Fødevarestyrelsen.

Kunde: Aldrig været så syg før
De gode råd kom dog alt for sent for Theis Ott Nielsen og hans to venner, der fik sig en kulinarisk oplevelse på en af Bornholms bedste - og dyreste - spisesteder.

- Jeg fik lidt mere for pengene, end jeg havde forestillet mig.

TV: Fy for pokker - luksushotel har mug i maden

- Dagen efter blev jeg simpelt hen så syg. Jeg væltede på cyklen, og måtte have hjælp af en ældre dame til at komme på benene igen. Og så var det ellers bare tyndskid og opkast i tre-fire dage. Jeg var virkelig overrasket over, at det overhovedet var muligt at ha' det så dårligt.

Der gik halvanden uge, før Theis Ott Nielsen var helt sig selv igen. Det var derfor ikke nogle af de bedste ferieminder, han fik med hjem fra Bornholm.

- Jeg var simpelt hen renset for alt, hvad der hedder energi, siger han.