Dyrevelfærdskød er rent fup

Supermarkeder og producenter lokker dig til at købe dyrt velfærdskød med forsikikringer om, at dyrene har det bedre. Men de har det ikke bedre, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Konventionelle svin som disse har minimal plads i staldene. Men ifølge Dyrenes Beskyttelse har de såkaldte velfærdsgrise det ikke meget bedre. (Foto: Lærke Posselt/Polfoto)

Annonce:

Følg Fødevarer

Velfærdskød, hvor svinene stort set opdrættes som konventionelle slagtesvin.

Landkyllinger, der aldrig kommer udenfor.

Producenter og supermarkeder er kreative, når de skal få dig til at tro, at du ud over et stykke kød også får klassisk dansk bondekultur med i indkøbsposen.

Det viser et kødtjek, som Ekstra Bladet har lavet.

Overordnet handler producenternes krumspring om at sløre realiteterne: Nemlig, at der bag en semi-økologisk facade er tale om produktionsformer, der ligger tæt op ad helt almindelig industriel kødproduktion.

Eksempelvis står Danish Crown bag en serie svinekødsprodukter, som har navne som Den Go’e Gris (Rema 1000), Antonius (Føtex) og Bornholmergrisen (SuperBrugsen).

Tæt på konventionel gris
Bornholmergrisen sælges med en forsikring om, at ’Bornholmergrisen har det bedre, fordi den har ekstra meget plads at bevæge sig på’.

Annonce:

Den Go’e Gris sælges under sloganet ’smagen af trivsel og kvalitet’.

Men spørger man Dyrenes Beskyttelse, lever disse såkaldte velfærdsgrise ikke mærkbart bedre end konventionelle grise. For pladsen er nemlig stadig trang.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har et svin på 100 kg 0,85 kvm at ’boltre’ sig på, hvis der er tale om en velfærdsgris.

Et konventionelt slagtesvin har 0,65 kvm, mens et økologisk svin har 2,3 kvm.

Og modsat såvel frilandsgrise og øko-grise kommer velfærdsgrisene aldrig udenfor, ligesom søer med smågrise fikseres i båse, så de end ikke kan vende sig rundt.

– Dyrevelfærden ligger meget tæt på de konventionelle grise. De har kun 0,2 kvm mere, men det er et andet indtryk, man får af navnet og markedsføringen, siger Tina Engberg, der er kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse.

Annonce:

Ifølge bromatolog og fødevareekspert Orla Zinck er det udbredt, at producenterne bruger ’fantasi-navne’ til at vildlede forbrugerne.

– Det handler om at skabe en illusion om hyggelig herregårdsidyl. Producenterne sælger romantik, men reelt har dyrene det ikke anderledes, og derfor er det i mine øjne bare plat, siger han.

Læs mere i Ekstra Bladet eller se her

Så opfindsomme er de i kølediskene Sådan bliver du snydt i køledisken

Sådan lever dyrene:

Svin:

Konventionelle grise kommer aldrig udenfor –det gør økogrise.

Søer med smågrise bliver fikseret, så de ikke kan vende sig –det gør økogrise ikke.

To ud af tre konventionelle grise får ikke halm at rode i –økogrise skal have halm.

En konventionel gris på 100 kilo har 0,65 kvm at stå og gå på –en økogris har 2,3 kvm.

Kyllinger:

Industrikyllinger er ca. 20 kyllinger per kvm –økokyllinger ti.

Industrikyllinger er typisk 40.000 i en flok –økokyllinger er højst 4800.

Industrikyllinger har ikke adgang til det fri –økokyllinger skal have adgang til fire kvm.