Supermarkeder: Rullepølse-firma dømt ude

Jørn A. Rullepølser får mere end svært ved at vende tilbage til Danmarks største dagligvarekæder

Se, hvordan du ifølge en københavnsk slagter selv kan lave rullepølsen (Foto: Anders Ravn)

Skulle Jørn A. Rullepølser komme igennem listeria-krisen og ud på den anden side med skindet nogenlunde på næsen, venter en ny blodtud. Denne gang fra den danske detailbranche, som ikke levner pølseproducenten mange chancer for at returnere til kølediskene.

- Der er ingen risiko for, at de kommer på hylderne igen uden videre. Og jeg har meget svært ved at forestille mig, at de rejser sig efter det her, siger Karin Frøidt, kvalitetschef hos Coop, der driver i alt 1220 dagligvarebutikker fordelt på Kvickly, Fakta, Dagli'Brugsen, SuperBrugsen og Irma.

Ifølge Fødevarestyrelsen nåede i alt 11 Coop-butikker at sælge kød fra Jørn A. Rullepølser indeholdende listeriabakterier.

Otte flere kan være smittet af kødpålæg  

Også 40-50 Superbest, Spar og Eurospar-butikker har solgt smittede pølser, som med stor sandsynlighed har slået i alt 12 mennesker ihjel og smittet minimum yderligere otte personer.

Kommunikationsdirektør Markela Dedopoulos hos Dagrofa, som blandt andet driver SuperBest, Eurospar, Spar og Kiwi, vil ikke blankt afvise et fremtidigt samarbejde, men der skal ske ændringer.

'Vi har ikke haft direkte samhandel med den pågældende producent, men har fået produktet via en underleverandør.  Og vi drøfter nu internt, hvorvidt vi i fremtiden kan sikre os bedre end det, vi gør i dag, så vi kan undgå sådanne uacceptable hændelser i fremtiden', skriver Markela Dedopoulos i en mail til Ekstra Bladet.

Nye navne tilføjet
Dansk Supermarkeds navn blev torsdag morgen også viklet ind i skandalen, fordi leverandøren Delika har købt en svinerullepølse fra Jørn A. Rullepølser, hvor der dog ikke er blevet konstateret lesteria.

Bilka, Føtex og Rema 1000 er nu føjet til listeria-liste  

For at være på den sikre side har Delika alligevel valgt at kalde svinerullepølsen tilbage sammen med andre egenprodukter, der er blevet skåret på samme maskine hos Delika som svinerullepølsen fra Jørn A. Rullepølser.

- Vi har ikke det fulde overblik endnu, og Fødevarestyrelsen skal helt til bunds, før vi har klarhed. Men som det er nu, bliver det ikke muligt fremover at finde Jørn A. Rullepølser hos os, siger Mads Hvitved Grand, pressechef hos Dansk Supermarked, der driver Bilka, Føtex, Salling og Netto.

Smittet af rullepølse: Her blev de syge  

Han er tilfreds med den måde, som Delika reagerede på.

- Vi forventer helt klart af vores leverandører, at de tager alle tænkelige forbehold. Delika har ikke ventet på et påbud, men reagerede selv ved at trække store mængder hjem for at være på den sikre side. Det var den reaktion, vi forventede, og det er vi på nuværende tidspunkt tilfredse med, siger Mads Hvitved Grand.

Her er rapporten der fældede kødfabrik  

Rullepølsesalget dykker
Hos Dansk Supermarked har listeriaskandalen endnu ikke betydet en nedgang i salget af rullepølse - i modsætning til hos Coop.

- Vi tjekker dagligt, og salget er faldet med 20 procent i den her uge, fortæller Coops kvalitetschef Karin Frøidt.

Det betyder dog ikke ekstraordinære tilbud.

- Nej, det tror jeg ikke, bliver nødvendigt, da vi tilpasser indkøbene. Men vi kommer til at købe mindre hjem - også fra leverandører, som har fuldstændig styr på det.

Skal du være bange for rullepølse?

Også Dagrofa melder om en nedgang i interessen for rullepølse.

Det 'har klart været aftagende i denne uge', skriver Dagrofas kommunikationsdirektør, Markela Dedopoulos.

Fødevarestyrelsen meddelte mandag Jørn A. Rullepølser, at virksomheden havde fået midlertidig produktions- og distributionsforbud indtil det er sikret, at den er ren igen.

Alle listeria-pølser er væk fra butikkerne  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter