Danske supermarkeder: Madspild kan ikke lovgives væk

To af Danmarks supermarkedskæmper vil hellere have politikernes hjælp i kampen mod madspild end mere tung lovgivning

Følg Fødevarer

Dansk Supermarked og Coop er konkurrenter, men rørende enige om, at de ikke ved lov vil tvinges til at undgå madspild.

Det er netop sket i Frankrig, hvor parlamentet torsdag vedtog en ny lov, der forbyder store supermarkeder at destruere usolgte - men stadig spiselige - fødevarer. Alle udsolgte madvarer skal gå til velgørenhed, dyrefoder eller til landbruget, som kan smide det på komposten.

Frankrig forbyder supermarkeder at smide fødevarer ud

- Det er et spændende og drastisk tiltag, og man kan overveje, om det vil gøre en forskel. Som vi oplever det i Dansk Supermarked, giver det ikke mening at lovgive på den måde, siger Helen Regnell, såkaldt CSR-chef eller leder for samfundsansvar i Dansk Supermarked, der omfatter kæderne Netto, Bilka, Føtex og Salling.

Snart kan du betale med MobilePay i næsten alle supermarkeder

Praktiske udfordringer
Hun vil i lighed med miljøchef i Coop, Signe Frese, hellere arbejde videre med allerede eksisterende forsøg på at undgå madspild ved hjælp af en lempelse på flere sider af lovgivningen.

Ifølge Miljøstyrelsen smider vi i Danmark hvert år i alt 700.000 ton spiselige fødevarer ud - detailhandlen står for 227.000 ton af udsmidningen, viser en opgørelse fra oktober sidste år.

 Nettomedarbejder til 'skralder': Jeg har tisset på din mad i to uger

Hvad angår maddonation, så er Coop, ifølge Signe Frese, særdeles velvillige, men eksisterende regler arbejder ifølge hende imod den tendens:

- Der er en række praktiske udfordringer i lovgivningen, som gør, at det ikke er så nemt, som det lyder. Det er selvfølgelig et kardinalpunkt at sikre fødevaresikkerheden overfor forbrugerne, men praktisk er systemet meget tungt, når vi skal registrere nøjagtigt, hvad vi giver væk i vægt og værdi, og om der er tale om animalske eller vegetabilske varer. Der har også været udfordringer i forhold til momsreglerne, som siger, at der skal betales moms af de fødevarer, man vil give væk. Det er ikke nemt at forsøge at gøre noget godt.

Mærker varer ned i pris
Det er noget af det, Dansk Supermarked har forsøgt at finde en løsning på med Skat.

- Vi er ved at have fundet en løsning, som går ud på, at vi for et meget symbolsk beløb sælger overskudsmad til Fødevarebanken eller Folkekirkens Nødhjælps butik WeFood til en meget lav pris. Dermed bliver administrationen og modtagerens momsomkostninger også så små, at det ikke bliver en byrde, der står i vejen for donationen, siger Helene Regnell.

Signe Frese mener, at hele lovgivningsområdet skal have et serviceeftersyn for at løsne op for madspild:

- I Coop har vi allerede nedbragt madspild med 10,7 procent siden 2012, siger hun og uddyber, at det er sket ved en forebyggende indsats i kæderne SuperBrugsen, Fakta, DagliBrugsen, Kvickly og Irma.

Føtex hældte klorin over madvarer

- Vi har skærpet indsatsen ved blandt andet at mærke varerne ned i pris, så de bliver solgt, inden de når udløbsdatoen. Så får kunderne en god pris, og vi får solgt varerne. Derudover samarbejder vi med Fødevarebanken, som aftager en del af de usolgte varer, ligesom vi arbejder på at sikre, at alle butikker får kørt til bioforgasning i stedet for forbrænding.

Ikke altid gode nok til planlægning
Dansk Supermarked får også bioforgasset overskydende fødevarer, som begge virksomheder afviser, at man  helt kan undgå. Bioforgasning er ifølge flere studier bedre for klimaet end kompostering, biologisk tørring og forbrænding og deponering.

Og ved at komme af med affaldet på den måde, sparer supermarkedsmæmperne både penge og klimaet for titusindvis ton co2 om året.

- Her i landet virker det, at man kan se, at der er økonomi i at undgå madspild. Vi er ikke altid gode nok til at planlægge, blandt andet fordi der skal være varer på hylderne - også i de sene åbningstider. Men når der er fordærvelige varer, som ikke er blevet solgt, vil vi gerne donere maden til gode formål i stedet for at smide den ud, siger Helene Regnell, som mener, at fødevarelovgivningen står i vejen for, at donationer sker i stor stil..

Både hendes arbejdsplads og Coop arbejder på at optimere bestillingsprocedurer, så de får bestilt rette mængder.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få fødevareminister Dan Jørgensens svar på, om han vil gøre det nemmere for supermarkederne at undgå madspil.

'Ministeren ønsker ikke at kommentere den franske beslutning vedr. begrænsning af madspild', lyder svaret fra hans pressechef i en mail.

I endnu et forsøg på at få et svar fra ministeren, skriver pressechefen, at ministeren har 'meget fokus på området' og 'har gjort det enklere at donere overskudsmad, der er i orden'.

Hvordan undgår du madspild, og mener du, at lovgivning er vejen frem for at få supermarkederne til at undgå madspild? Skriv dine kommentarer under artiklen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.