Den 13. december i fjor trådte nye EU-regler i kraft, og det har de seneste uger ført til, at deklarationerne på stort set samtlige fødevarer i dit supermarked er blevet udskiftet.
Nemmere at gennemskue
- De nye mærkningsregler giver forbrugerne betydeligt bedre muligheder for at gennemskue, hvad der gemmer sig i maden, siger Karsten Kramer Vig, konsulent ved Teknologisk Institut.
Han har hjulpet Ekstra Bladets Maddetektiv med at opklare, hvordan de nye nørklede EU-regler så stiller forbrugerne bedre.
Her er overblik over de ni væsentligste ændringer:
Større bogstaver
Der er krav om, at skriftstørrelsen i produktet deklaration skal være 1,2 millimeter i højden.
Usund olie
Det kan blive lettere undgå mættet fedt, der hæver kolesteroltallet og fremmer åreforkalkning og blodpropper. For der skal stå, hvilken type olie eller fedtstof, der er brugt.
Salt
Som noget nyt skal salt deklareres. Tidligere kunne man skrive ’natrium’ - og så skulle man gange natriummængden med 2,5 for at finde ud af, hvor mange gram salt, der var i.
Sukker
Tidligere kunne man nøjes med at medregne sukkeret under ’kulhydrat’, men med det nye krav kan man se, hvor meget hvidt sukker, der er pøset i.
Allergener
Der skal oplyses om de 14 mest almindelige allergener – altså stoffer, der kan udløse allergi – f.eks. jordnødder, soja og mælk. De skal være tydeligere fremhævet end de øvrige ingredienser.
Oprindelse
Der indføres krav om oprindelsesoplysninger for hovedingrediensen i en vare. Eksempelvis skal der stå, at mandlerne i ’Dansk marcipanbrød’ i virkeligheden kommer fra Spanien.
Dato for indfrysning
Fremover skal der skal mærkes med nedfrysningsdato for frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer.
Helt stykke kød?
Der skal nu stå, når eksempelvis et stykke pålægsskinke er sammensat af flere stykke kød og dermed ikke er skært kød.
Net-butikker skal deklarere
Online-supermarkeder skal fremover også vise alt indhold i en vare, så forbrugerne er ligeså godt orienteret, som hvis de stod med produktet i hånden.
Farlig kebab kan stadig være i omløb: Derfor er bakterien så frygtet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.