Gourmet-hotdogs med blandt andet lamme- og vegetar-pølser, blæksprutte, kikærter, svampe, fetaost, langtidsbagte tomater og græskarchutney slog aldrig for alvor benene væk under københavnerne, så nu lukker Foderbrættet på Vesterbrogade efter lidt over to år, skriver politiken.dk.
- Da vi åbnede, havde vi en flot opadgående kurve i forhold til gæster, og vi fik rigtig meget positiv omtale i medierne. Men antallet af gæster er stagneret, og vi har endda set et lille fald. Det har været svært, især i hverdagene, at få så mange gæster ind, som vi havde håbet, siger medejer Simon Juul.
Pizza-kongen hylder dansk pizzeria: Blandt verdens bedste
Han mener, at Foderbrættet var 'first mover' på gourmet-hotdog-markedet i København, hvilket både har været en styrke og svaghed.
- Vi var de første til at lave en hotdog-restaurant i København, og det er jo enormt nichepræget. Vi har dog klart set en voksende tendens med gourmethotdogs over de seneste par år i København. Den bølge har vi ramt, og måske endda inden den peakede, siger Simon Juul til Politiken.
Dundrende succes: Supermarked bliver til en kæde
I stedet får københavnere fornøjelsen af endnu en burgerkæde, når Grillen Burgerbar - som Simon Juul også er medejer af - rykker ind i lokalerne. Grillen Burgerbar findes allerede tre steder i København og på Klosterport i Aarhus. Dermed bliver det kædens femte restaurant.
Foderbrættet lukker 1. juni - Grillen åbner Burgerbar 1. august.

Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.