Spis groft, groft, groft. Spis en masse fuldkorn og forebyg alvorlige sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og kræft, anbefaler Fødevarestyrelsen.
Men i dag står bagermester Thorleif Kristensen frem i Ekstra Bladets forbrugerprogram 'Maddetektiven Afslører' og løfter sløret for et udbredt fupnummer i bagerbranchen.
Amok med hammer: Så meget luft er der i din morgenmad
– De farver lyst brød mørkt, så det ligner sundt fuldkornsbrød. Det er det ikke. Det er fup og de bruger alle fidusen; de store bagerkæder, de små håndværksbagere - og brødindustrien, altså de store brødfabrikker, siger han.
Farvestoffet er ristet malt, som er forkullet korn uden næringsværdi. Det har primært til formål at farve.
Konge-klamt: Seks sure smileys til Burger King
Ristet malt udvikler under bagningen en mængde akrylamid, som berygtet for på sigt at kunne øge risikoen for udvikling af kræft.
– Vi anser akrylamid som et sundhedsproblem. Der er stærke beviser for, at der er en sammenhæng mellem indtaget af akrylamid og udviklingen af kræft. Det kan være et betydeligt antal danskere, der bliver ramt af cancer som følge af indtaget af akrylamid, men man kender ikke antallet, har Pelle Thonning Olesen, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, udtalt til Ekstra Bladet.
- Det er noget forbandet svineri. Det burde forbydes efter min opfattelse, fordi man ved, at det er usundt, siger Thorleif Kristensen, der driver Musik Conditoriet i Valby.
Han har henvendt sig til Fødevarestyrelsen for at få det ristede malt i forbudt i bagværk, men det er fortsat tilladt at bruge.
I det korte tv-forbrugerprogram over denne artikel kan du se 'cowboytricket', der bliver taget i brug, når bagerne tryller lyst brød til 'fuldkornsbrød'.