Annonce:
Annonce:

Hård kritik af Kjer og mad-industri i honning-sag

Forbrugerrådet Tænk kritiserer fødevareministeren for utidig indblanding i honning-sagen.

Ekstra Bladets journalist Christian Kloster forklarer, hvilken honning der er tale om
Annonce:
Følg Fødevarer

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at den danske fødevaregigant Scandic Food har solgt tonsvis af forfalsket importeret kinesisk honning til supermarkederne, som har solgt det videre til de intetanende forbrugere, som har betalt overpris for det, de troede, var ren honning.

Men forbrugerne fik senere besked, fordi Scandic Food fik hjælp fra fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og erhvervsorganisationen Dansk Industri i kampen mod Fødevarestyrelsen.

Tonsvis af falsk kinesisk honning solgt i Danmark

Forstå sagen her.

- Det er ikke i orden, synes Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Annonce:

-  Hvis der er tvivl om fødevares ægthed, bør tvivlen komme forbrugerne til gode. Det virker påfaldende, at der går en helt måned, før folk får besked, fordi lobbyorganisationen Dansk Industri får held med sit forehavende, nemlig at forsinke offentliggørelsen af resultaterne til ulempe for forbrugerne. Dansk Industri burde i stedet koncentrere sig om at bekæmpe fødevaresvindel i stedet for at så tvivl om en testmetode. Det er ikke en ordentlig måde at arbejde på.

Men skal Dansk Industri ikke blot repræsentere deres medlems interesser?

- De må gerne rejse en generel tvivl om en testmetode, men de bør ikke komme tromlende i forsøget for at få testresultater i en konkret sag underkendt.

Her får du ægte honning

Coop, som bl.a. tæller Kvickly, Fakta, Brugsen og Irma, oplyser, at det kinesiske honning, butikkerne sælger, er verificeret til faktisk at være honning med ’NMR-metoden’.

- Det er for at undgå at sælge svindel-honning, siger Coops kvalitetschef Karin Frøidt.

Landets største honningvirksomhed Jakobsens A/S oplyser til Ekstra Bladet, at man bruger NMR-metoden til at teste al kinesisk honning.

Ved Fødevarestyrelsens razzia i november blev der ifølge Fødevarestyrelsen ikke fundet forfalsket honning hos Jakobsens A/S.

De to øvrige detail-giganter Dansk Supermarked og Dagrofa svarede i går ikke på, hvorfor de ikke kræver, at honning er testet NMR.

Ifølge Fødevarestyrelsen er den forfalskede ’honning’ ikke farlig at spise, fordi svindlen består i, at en del af den dyrebare honning er blevet erstattet af en form for billigt sukker.

- Men det er stadig et underlødigt produkt, og du aner ikke, hvem der har pøset sukker i og under hvilke uhygiejniske forhold. Et urent svindel-produkt, siger Orla Zinck, fødevareekspert.

Er ministeren gået for vidt?

Ja, for Fødevarestyrelsen har oplevet hendes spørgsmål som et pres. Hun burde i denne sag sørge for at informationer kommer til forbrugernes kendskab.

Hvilke konsekvenser har sagen for forbrugerne?

- De er blevet snydt ved at købe et andet produkt end hvad det udgav sig for at være. Sagen har også konsekvenser for forbrugernes tillid til fødevarer i Danmark. Man har haft held med at lægge pres på Fødevarestyrelsen, så sagen er blevet forsinket.

Dagrofa fjerner honning

Dagrofa, der bl.a. omfatter kæderne Meny, Kiwi og Spar får honning fra Scandic Food.
'Hvis Fødevarestyrelsen stiller spørgsmål til en vare, så bliver varen selvfølgelig taget af hylderne, indtil vi har fået afklaring på, om produktet lever op til den gældende lovgivning og vores kvalitetskrav', oplyser Maria Noel, kommunikationsmedarbejder i Dagrofa.

Eva Kjer: Jeg blander mig i alt muligt

 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) havde ifølge sin pressechef i går ikke tid til at stille op til et interview, men ministeriet har sendt følgende svar:

Hvorfor blander ministeren sig?

’Jeg blander mig i alt muligt. Det er vigtigt for retssikkerheden, at vi ikke bruger analysemetoder eller fremgangsmåder, der er usikkerhed omkring. Jeg har villet sikre mig, at vi er på fast grund, når vi træffer en afgørelse, der kan være voldsomt bebyrdende for en virksomhed.’

Hun afviser kritikken af, at hun skulle varetage industriens interesser – i stedet for forbrugernes.

’Jeg er fødevareminister på vegne af alle, og jeg varetager ikke hverken den ene eller den anden særinteresse. Jeg vil have sikkerhed for, at vi træffer afgørelser på et korrekt grundlag.’

Et svar på kritikken af, at du medvirkede til at forhale sagen:

’Jeg vil have sikkerhed for, at vi træffer afgørelser på et korrekt grundlag.’

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: