Fødevarestyrelsens fund af salmonella i et parti kyllingbrystfilet får Dencon Foods A/S til at tilbagekalde 1600 kilo, som firmaet har solgt til en række danske engrosvirksomheder.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er i forbindelse med en rutinekontrol, at Fødevarestyrelsen har fundet Salmonella Enteriditis i 2,5 kilo pakninger af kyllingebrystfilet, der er importeret fra Polen.
Kødet er solgt til følgende engrosvirksomheder: Gert Nielsen A/S i Hvidovre, BC Catering i Roskilde, Svendborg Slagtehus, Kødgros Vest A/S i Vinderup og J.N. meat ApS i Slagelse.
Forbrugere, der har købt det pågældende kyllingebryst, opfordres til at kassere kødet eller levere det tilbage. Sidste anvendelsesdato på pakningen er 17. juni.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.