Til juli åbner 'Fremtidens McDonald's' i St. Joseph i den amerikanske delstat Missouri. Restauranten vil blive en prøveballon for nye koncepter og vil fra åbningsdagen blandt andet indeholde et privat selskabslokale, forbedret legeområde, interaktive borde, bordservering og elektronisk bestilling, hvor gæsten kan tilpasse sin burger.
- Der er virkelig hundredvis af forskellige valg, så du kan bygge din drømmeburger. Når du har afsendt din ordre, kan du bare finde en plads, så bringer vi det til dig, sagde ejeren af den lokale McDonalds Chris Habiger på et pressemøde i St. Joseph tidligere på måneden, skriver NewsPressNow.com. NewsPressNow.com.
Men hvad vigtigere er, så vil 'Fremtidens McDonald's' også tilbyde 'All-you-can-eat'-pomfritter. Det har restauranten for nyligt afsløret på sin Facebook-side.
Hvordan pomfrit-vanviddet præcist kommer til at foregå, vides ikke, men mon ikke det bliver noget med at bestille en portion ad gangen, så det ikke kører helt af sporet med pomfritbjerge på alle borde.
Sikkert er det dog, at du ikke kommer til at kunne afprøve konceptet i Danmark.
Vi kommer ikke til at indføre 'All-you-can-eat'-pomfritter i Danmark, skriver Pia Tobberup, pressechef for McDonalds Danmark, i en sms til Ekstra Bladet.
Købte pomfritter for 1400 kr - og blev smidt ud


Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.