Hjemmesiden Buzzfeed har lanceret et nyt quiz-lignende værktøj, hvor de påstår, at din bestilling på Mcdonald's afslører, hvor gammel du er.
Den er lavet specifikt til det amerikanske marked, men det er dog muligt at finde de fleste svarmuligheder i Danmark. Undertegnede måtte dog vælge nuggets i stedet for chili cheese tops og Quaterpounder i stedet for Big Tasty. Hvilket jo burde være fuldgode erstatninger - bortset åbenbart fra når Buzzfeed skal forsøge at gætte din alder. Gættet endte faretruende langt fra virkeligheden - dog i den lavere og mere smigrende ende.
I quizzen skal du svare på følgende spørgsmål:
- På hvilket tidspunkt af døgnet besøger du fastfood-kæden?
- Hvilket coinoffer (I USA hedder det 'Dollar Menu') køber du?
- Hvilken dessert køber du?
- Hvilken burger køber du?
- Hvad er din favorit på morgenmads-menuen?
Der er seks svarmuligheder til hvert spørgsmål - og vupti så får du et bud på din alder.
Det er grænsende til det idiotiske, men hvis du alligevel overhovedet ikke har andet at foretage dig denne søndag formiddag, kan du selv prøve quizzen her.