Fødevarekontrollen advarer: Børn syge af denne pølse

13 danskere -  heraf flest børn - er blevet syge af at spise pølse fra Netto

Følg Forbrug

Fødvaremyndighederne advarer fredag aften akut mod et parti spanske pølsesnack-stykker, de såkaldte 'Noel Fuet Coins', da de kan indeholde salmonella.

De skiveskåede pølsestumper har givet mindst 13 danskere en grim salmonellainfektion med diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

- Et salmonella-udbrud med 13 bekræftede syge kan relateres til dette produkt, der er solgt som en tilbudsvare – en såkaldt spotvare - siden uge 37 i Netto, siger Fødevarestyrelsens udbrudschef Nikolas Kühn Hove til Ekstra Bladet.

- De syge er koncentreret omkring Nordsjælland. Sundhedsmyndighederne betragter det som et alvorligt sygdomsudbrud. Mindst en patient har været indlagt, oplyser udbrudschefen.

- To tredjedele af de ramte er børn, en tredjedel er voksne, forklarer Hove som opfordrer folk til at kassere produkterne eller levere dem tilbage til Netto.

Der er tale om produkter i 100 grams-pakninger med 'bedst før- datoen' i morgen - den 4/11 2017. Men i og med, at udløbsdatoen kun er vejledende frygter myndighederne, at mange stadig har dem liggende.

Det er Statens Serum Institut, der i samarbejde med bl.a. Fødevarestyrelsen, har efterforsket salmonella-kilden til at stamme fra spot-varen fra Netto. Det sker ved at interviewe salmonella-patienterne om, hvad de har spist,  og her er der altså et sammenfald: De har spist Noel Fuet Coins.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Netto.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.