Andelsboligmarkedet er godt kørende og har været det i nogle år. De billigere lejligheder i hovedstaden og Aarhus har lagt krisen bag sig og går som varmt brød.
Derfor bliver der handlet hurtigt i andelsboligforeningerne, og fristelsen til slå til med det samme kan være stor. Ud over prisskiltet er der dog nogle ting, man bør se nærmere på, inden man skriver under på andelskøbet.