Annonce:
Annonce:

IT-kriminelle elsker julen

Juletid er den søde gavetid for de mange kriminelle på nettet. Vi handler som gale på nettet i december, og de kriminelle står i kø for at tage røven på dig

Pas på når du handler julegaver på nettet - julen er også de it-kriminelles højtid. (Foto: Colourbox)
Pas på når du handler julegaver på nettet - julen er også de it-kriminelles højtid. (Foto: Colourbox)
Annonce:
Følg Forbrug

En lang række kriminelle holder ikke juleferie. Tværtimod får de ekstra travlt i juletiden, og de bliver mere og mere avancerede og kreative i deres forsøg på at lokke penge ud af folk, der færdes online. Alt fra 3d screensavers med julemænd til tilbud i iTunes lader til at lokke uvidende netbrugere i fælder, der kan være nærmest umulige at gennemskue.

Sparetid? Ikke i julen!

Der er netop sendt advarsler ud både i USA og England omkring et nyt trick, der specielt rammer rabatsultne juleshoppere, med et gavekort til iTunes. Et umiddelbart godt initiativ for dem, der har en stram økonomi, og som gerne vil glæde deres kære med en god gave under juletræet.

Annonce:

Gavekortet er vedhæftet i en email der ligner noget, fra en officiel iTunes email adresse: 'official@itunes.apple.com'. I mailen er der vedhæftet en zip-fil, som lokker med en kode, der skal udløse 50 dollar. Men i samme øjeblik du åbner zip-filen, inficeres din computer. Der åbnes en bagdør, som giver hackerne adgang til at stjæle personfølsomme oplysninger som kreditkort informationer fra din computer. Oven i det er der også risiko for, at din PC bliver inficeret med ondsindet software, der blandt andet kan spore tastetryk. På den måde kan de kriminelle aflure dine kodeord til netbank, mailkonti og hvad du ellers benytter på din computer.

Hvis du vil sikre dig imod, at din pc bliver inficeret med malware (ondsindet software), skal du lade være med at klikke på noget, som du er den mindste smule i tvivl om troværdigheden af. Du bør også sørge for at have anti-malware og anti-virus installeret.

Du bør scanne din pc med anti-virus og anti-malware mindst en gang om ugen. Vil du være på den sikre side, bør du også scanne maskinen, før du bruger dit kreditkort på nettet.

Tegn på malware kan blandt andet være ukendte filer og mapper på dit skrivebord, der ændrer indhold, karakter og navne. Det kan også være blå skærm, sort skærm, en ekstremt langsom pc, pop up-banners, selv om browseren er lukket eller toolbars, som du ikke selv har installeret.

Indtil videre er iTunes malware kun set i USA og England, men det kan hurtigt nå at brede sig til Danmark og andre lande.

Læs mere om de seneste online-scams her.

Gode råd til sikker nethandel

Tjek varen
Da du jo ikke har varen i hånden, inden du køber den, er det vigtigt, at der er så tydelige oplysninger om den som muligt, så du kan vurdere varens kvalitet, og om den passer til dine behov. Det kan være tekniske specifikationer, materialesammensætning, vedligeholdelse og andet, der har betydning for dit valg. Print oplysningerne ud, så du senere kan se, om varen lever op til det lovede.

Tjek net-butikken
En seriøs virksomhed vil normalt lægge en masse oplysninger om sig selv på sin hjemmeside. Hvis du ikke kan finde oplysninger om virksomheden, må du overveje, om du overhovedet ønsker at handle med en, du ikke ved, hvem er.

De oplysninger du ifølge loven skal kunne finde er:

  • Virksomhedens navn
  • Virksomhedens fysiske adresse
  • E-mailadresse, postadresse, telefonnummer o.l. som gør det muligt at komme i kontakt med virksomheden.
  • Virksomhedens CVR-nummer (det centrale virksomhedsregister)

Tjek returregler
En af fordelene ved at handle på nettet er, at du har fortrydelsesret. Normalt har du mindst 14 dages fortrydelsesfrist. Især i forbindelse med køb af julegaver er det en fordel, hvis du kan få forlænget fortrydelsesretten, så den også kan udnyttes efter jul.

Sikker betaling
Brug altid dit betalingskort! Bankoverførsler stiller dig dårligt, hvis der skulle opstå problemer. Hvis du betaler med dit betalingskort, kan du få din bank til at tilbageføre pengene, hvis noget går galt med handlen.

Husk i øvrigt at lægge mærke til, om du skal betale fragt og andre leveringsomkostninger.

(Kilde: e-handelsfonden)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: