Fiks frosne cykelgear- og låse

- Det nemmeste er selvfølgelig at gå ned til din cykelsmed, og få ham til at lave et vintereftersyn på din cykel. Så vil alle dele blive smurt. Men er du lidt fiks på fingerene, kan du selv gøre det. Det kræver blot, at du køber en teflonspray, som forebygger at kablerne fryser til. Dog skal din cykel være 'optøet', før du smører kablerne, siger cykelmekaniker ved Dansk Cyklist Forbund, Christian Mathiasen.

- Et andet problem er frosne låse. Her skal du bruge en låsespray, men inden da skal du tø låsen op med en plasticpose med varmt vand. Og husk så at undgå at hælde varmt vand direkte på låsen. Det gør kun tingene værre, siger Christian Mathiasen.