Denne weekend byder på stor øl-messe i København. Endnu en gang, fristes jeg til at sige. For det er 16. gang, siden den spæde begyndelse i Ryesgades gamle sporvognsremise, der hurtig blev for trang.
Øllet blev et tilløbsstykke, så årene efter blev ølfestivalerne afholdt i Valby-Hallen. Nu afholdes den i Carlsbergs gamle tappehaller.
Paradoksalt nok, for det var netop Carlsberg, som indirekte startede hele det forgangne tiårs forbløffende store øl-interesse, da flere og flere øldrikkere herhjemme, begyndte at protestere mod, at Carlsberg og De Forenede Bryggerier sad på hele det danske marked. De havde opkøbt alle de små danske bryggerier, og ville kun lave uinteressant pilsner, pilsner og atter pilsner. Vi drak ikke andet, for vi kunne ikke få andet.
Sammenslutningen af danske ølentusiaster blev en realitet. Formålet var, at få de store, tilbageværende bryggerier til at genopdage den traditionelle, ærværdige og alsidige bryggekunst, som er bibeholdt i store dele af Europa. Især i Tjekkiet, Tyskland, England og Belgien.
Flere og flere begyndte at importere det øl, ingen danske bryggerier ville røre ved med en anden mands ildtang.
Det åbnede danskernes smagsløg og gødede grobunden for de nye mikrobryggerier.
Desværre kan man sige, for det meste af deres øl smagte helt ad Helvede til. De kunne simpelthen ikke styre det vigtigste af alt ved ølbrygning, nemlig renlighed. Øllet blev hele tiden inficeret af bakterier, som gør det surt og udrikkeligt. Om ikke inden, så efter det kom på hylderne i supermarkederne, hvor det stod alt for varmt, alt for lyst og alt for længe, samtidig med, at de forlangte formuer for det.
Og sådan er det desværre stadig flere steder! Der er i dag over 100 danske små og store bryggerier. Vokset op på bølgen af kunstig velstand fra friværdien, blandt andet fordi man kunne prale med dyr øl. Men nu hvor folk er blevet svært nærige igen, så må flere af bryggerierne se lukninger i øjnene. Det lykkedes ølentusiasterne at få os til at kunne smage forskel øl og diskutere smagen og øllets beskaffenhed, som er lige så nuanceret, som den er i vin. Lad derfor de bryggerier, som skal overleve være dem, der laver det øl, som smager bedst! Lad dette nye årti blive SMAGENs årti!
Derfor vil jeg kaste mig over endnu en gåde: Hvorfor der ikke er nogen i Danmark, som importerer Tysklands bedste pilsner JEVER? Når nu alle de andre af ringere beskaffenhed bliver importeret.
Jeg har forsket i det blandt importører. Nogle siger, at danskerne ikke er til Jever, da den nok er for bitter. Hvilket jeg anser som noget gedigent vrøvl, da danskerne elsker den endnu bitrere, tjekkiske Urquell, som fås i alle supermarkeder til 12-14 kr. for en halv liter.
Allerede under de berømte ølstrejker i Danmark i tresserne blev vi introduceret til Jever, da alt dansk øl var udgået. Men lige så snart de danske bryggeriarbejdere gik i arbejde igen, røg Jever og alt det andet tyske ’nød-øl’ ud igen og i glemmebogen.
Nu strejker de atter på Carlsberg. Kom så med Jever!
