Butikker skal tvinges til at bytte

Et flertal af danskere tror fejlagtigt, at de har krav på at returnere varekøb, de har fortrudt. Nu vil Socialdemokraterne give en hjælpende og lovgivende hånd

Socialdemokraterne vil gøre fortrydelseretten på 'almindelige varekøb' lovpligtig. (Arkivfoto: Jens Dige)
Socialdemokraterne vil gøre fortrydelseretten på 'almindelige varekøb' lovpligtig. (Arkivfoto: Jens Dige)

To ud af tre danskere tror fejlagtigt, at de har fuld returret i de butikker, de handler. I dag gælder returretten kun ved køb over internettet.

- Otte ud af ti butikker giver en returret i den ene eller anden form. Problemet er, at folk tror, det er en ret, de har, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, til ekstrabladet.dk.

Men det skal der laves om på, mener Socialdemokraterne, der i dag fremsætter et lovforslag om 14 dages returret ved alle almindelige varekøb.

Det er en jungle derude
God ide, lyder det fra Forbrugerrådet, der mener, der er brug for lovgivning på området.

- Mange forbrugere er i vildfarelser og tror fejlagtigt, at de allerede har en lovfæstet fortrydelsesret, siger jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda til ekstrabladet.dk.

Hun tilføjer, at butikkerne i dag frivilligt giver alt fra 3 til 30 dages fortrydelsesret.

- Vi ser meget gerne, at der indføres en 14 dages fortrydelsesret og støtter derfor socialdemokraternes forslsag, siger Tina Dhanda fra Forbrugerrådet.

Din bytteret i butikken

– Man skelner mellem bytteret og returret. Bytteret betyder, at du har ret til at bytte en vare til en anden i butikken. Nogle steder får du et tilgodebevis, hvis du ikke lige kan finde en ny vare. Returret betyder, at du har ret til at få pengene tilbage. Det beløb, der betales, skal svare til, hvad der er betalt for varen – ikke til, hvad den kostede på den dag, du leverede den tilbage.

– En hovedregel er, at de landsdækkende kæder og store varehuse som Illum og Magasin har den bedste bytteservice. De giver pengene tilbage uden at stille spørgsmål, hvis du har bonen. De steder, hvor du typisk kun har bytteret, er i de mindre butikker, som ikke er en del af et større kædesamarbejde.

– Tjek butikkens bytteregler i tide. Sørg for at få bytteaftalen på skrift for eksempel som bon eller byttemærke.

– Vær opmærksom på fristen for at bytte kan være få dage efter jul.

– Klip ikke mærker af tøj eller åbn plomberede æsker.

– Gavekort er som udgangspunkt gyldige i fem år. Nogle butikker forsøger sig med en kortere periode, men du kan kræve at bruge det i fem år. Men brug gavekortet inden for den nærmeste fremtid, for du risikerer, at pengene går tabt, hvis butikken lukker.

10 råd til tryg nethandel
- Brug shoppingportaler eller søgemaskiner til at finde den helt rigtige pris. Udbuddet på nettet er stort og kan virke uoverskueligt.
- Se efter e-mærket. Alle e-mærkede netbutikker skal efterleve en række særlige krav om sikker e-handel og er samtidig underlagt kontrol af e-handelsfonden.
- Betal altid med dankort eller kreditkort. Det betyder, at du kan få dine penge retur, hvis du for eksempel ikke modtager varen.
- Tjek fortrydelses- og ombytningsretten. Ifølge loven har du 14 dages returret, men mange e-mærkede netbutikker vælger at forlænge fortrydelsesretten.
- Udnyt indpakningsservicen. Mange netbutikker leverer dine julegaver indpakket.
- Tjek ekspeditionstiden. Mange netbutikker holder også juleferie, så tjek deres ekspeditions- og responstid og eventuelle kontaktmuligheder.
- Tjek leverings garantien. Mange netbutikker garanterer levering inden jul - men kun ved bestilling inden en given dato.
- Udnyt kort-ordning. Nogle netbutikker tilbyder at vedlægge et til-og-fra kort.
- Brug 'ønskeseddel' funktion. Mange e-mærkede butikker giver dig mulighed for at oprette en ønskeseddel og sende links til din familie og venner.
- Kontakt Forbruger Hotline. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, når du handler på nettet, kan du ringe til e-handelsfondens Forbruger Hotline på 44 85 85 90.

Kilde: E-handelsfonden

0 kommentarer
Vis kommentarer