Udryd dræbersneglen på miljørigtig vis

Der findes effektive og miljøvenlige alternativer til de traditionelle sprøjtegifte. Ny hjemmeside har testet udvalget

63 procent af haveejerne ved ikke, at at mindre miljøbelastende produkter kan være lige så effektive, viser Miljøstyrelsens undersøgelse. (Foto: Colourbox)
63 procent af haveejerne ved ikke, at at mindre miljøbelastende produkter kan være lige så effektive, viser Miljøstyrelsens undersøgelse. (Foto: Colourbox)

En ny sæsonen står for havedøren, og mangt en haveejer skal i gang med at pleje plænen og trimme busken.

I kampen mod ukrudt og skadedyr vælger to ud af tre haveejere sprøjtemidler, og halvdelen af dem bruger nogle af de skrappeste midler, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen. Jo ældre haveejerne bliver, jo flere kemikalier bliver brugt i haven, fordi det letter arbejdet.

Læs også: Kommune sætter får ind mod bjørneklo

Undersøgelsen viser også, at halvdelen af de sprøjteglade haveejere godt kunne tænke sig mere viden om de forskellige midler. Derfor lancerer styrelsen nu en hjemmeside, der giver gode råd og alternativer til de mest kradse midler.

Brug ikke salt mod dræbersnegle
Tidligere år har dræbersneglenes slimede spor sendt haveejere ud i alverdens bekæmpelseseksperimenter. En af husrådene er at bruge helt almindeligt køkkensalt, der strøes ud over den krympende snegl. Salt virker ikke umiddelbart som en stor miljøsynder, men er det en god idé at bruge? Køkkensalt er nemlig ikke at finde som et miljøvenlig alternativ.

- Problemet med salt er, at for at få bugt med sneglene, så er koncentrationen så stor, at det går ud over planterne, siger kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsens pesticidenhed til ekstrabladet.dk.

Læs også: Sprøjtegift truer vores drikkevand

- Et bedre valg er at bruge et produkt med jernforbindelser, der slår sneglerne ihjel, men skåner planterne, siger kontorchefen.

Se de seks gode sprøjteråd her oppe til højre for artiklen og læs mere på godthavemiljø.dk

Seks råd når du sprøjter i haven

1. Tjek produktets miljøbelastning her før du køber.

2. Køb kun produkter godkendt til private.

3. Køb kun produkter godkendt i Danmark.

4. Læs etiketten og sprøjt efter instrukserne.

5. Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtet.

6. Smid ikke sprøjtemidler med faremærket i skraldespanden.

Læs mere på www.godthavemiljø.dk, hvor du også kan finde gode råd til en sprøjtefri have.