Billig øjencreme slår de dyre

Dyre cremer dumpede mens billige viste sig at have god effekt i en norst test af øjen-rynkecreme

En billig creme kan være lige så godt eller bedre end en dyr, viser den svenske test. (Foto: Colourbox)
En billig creme kan være lige så godt eller bedre end en dyr, viser den svenske test. (Foto: Colourbox)

Endnu en gang slår en test fast, at man ikke kan få en ansigtsløftning i en krukke.

Men hvis man gerne vil mindske alderstegnene lidt, så er der dog nogle cremer, hvor man får mere for pengene end andre, viser en test af øjencreme, som det norske forbrugerråd Forbrukerrådet har foretaget.

Mens der var dumpekarakter til dyre cremer fra Lancome og ROC, så klarede den moderat prissatte øjencreme fra Niveas Q10-serie sig godt. En rynkecreme fra Olay Total Effects reducerede rynkerne hos halvdelen af testens deltaere, skriver Forbrukerrådet.

Se alle de testede øjencremer her

Ikke meget bedre end fugtighedscreme
Generelt giver cremerne i testen i bedste fald en beskeden deduktion af rynkerne. I gennemsnit viste kun 33 procent af testdeltagerne tegn på reduktion af rynkernes længde. 42 procent fik en reduktion af rynkernes dybde i løbet af de seks uger, de testede cremerne.

Kontrolcremen, som var en almindelig fugtighedscreme uden nogen antirynke-ingredienser, viste sig at være 'mindst lige så effektiv som flere af de dyrere cremer', skriver Forbrukerrådet.

Selv de fire bedste cremer i testen var kun en smule bedre til at glatte rynkerne ud end kontrolcremen.