Annonce:
Annonce:

Burger Kings halloween-spøg: Klæder sig ud som konkurrenten

I anledning af højtiden har kæden klædt en hel bygning ud som spøgelse

Annonce:
Følg Forbrug

Hvis der er en ting man kan regne med, så er det at verdens næststørste burgerkæde, Burger King, sjældent lader en mulighed for at drille storebror McDonald's passere.

Sidste år foreslog Burger King i USA at samarbejde om at lave en McWhopper, hvilket dog blev afvist af McDonald's, og tidligere i år var det Burger King i Danmark, der drillede konkurrenten på Facebook, blot for at nævne to eksempler.

Se McWhopper-frieriet her.

Den amerikanske højtid halloween er som skabt til at lave pranks, og det har en Burger King-filial i New York udnyttet til at sende endnu en kærlig stikpille af sted mod konkurrenten, skriver Business Insider.

Filialen, der ligger i bydelen Queens, har simpelthen klædt hele bygningen ud som et McDonald's-spøgelse ved hjælp af et gigantisk lagen med konkurrentens navn og logo på.

Som prikken over I'et står der 'Bøh! Bare for sjov. Vi flammegriller stadig vores burgere (i modsætning til McDonald's, der steger dem, red.). Glædelig Halloween.'

Apropos halloween har McDonald's for nyligt valgt at sende deres maskot, klovnen Ronald McDonald, på orlov. Det sker som følge af de mange tilfælde med truende dræberklovne, der har fundet sted rundt om i verden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: