Dette land forbyder kopper og tallerkener af plastik

I et forsøg på at forurene mindre vil landet droppe al salg af almindelig plastikservice

Fra nu af skal al engangsservice være lavet af biologisk nedbrydelige materialer. Foto: Colourbox
Fra nu af skal al engangsservice være lavet af biologisk nedbrydelige materialer. Foto: Colourbox

Når franskmændene i fremtiden skal nyde en picnic i det grønne, en hurtig kop kaffe på vejen eller noget lækker take-away, så bliver det helt uden kopper, tallerkener og bestik af plastik, som man kender det.

I et forsøg på at forurene mindre på landsplan er det blevet besluttet, at al almindelig plastikservice bliver forbudt at sælge fra år 2020. Producenterne har dermed lidt over tre år til at omstille sig, så al engangsservice bliver lavet af biologisk nedbrydelige materialer, der kan kompostes.

Det skriver nyhedsbureauet AP og det franske medie 24matins.

Dødsstødet mod almindelig plastikservice kommer i kølvandet på, at engangsposer af plast blev gjort forbudt i landet tidligere år.

Mens miljøorganisationerne jubler over den nye franske lov og gerne ser den træde i kraft endnu hurtigere, så er plastikproducenterne mildest talt ikke begejstrede.

Således er organisationen Pack2Go Europe, der med hovedsæde i Bruxelles repræsenterer de europæiske emballageproducenter, rystede over den nye lov.

- Vi anmoder indtrængende Europa-Kommissionen om at gøre det rigtige og gå rettens vej mod Frankrig for at overtræde europæisk lov. Hvis de ikke gør det, gør vi det, lyder det fra generalsekretær Eamonn Bates.

Udover at blive ramt på egne interesser, så frygter Pack2Go Europe, at forbuddet mod plastikservice vil få folk til at svine mere i offentligheden.

- Det vil blive forstået af forbrugerne som om, at det er okay at efterlade det her emballage i naturen efter brug, fordi det sagtens kan nedbrydes i naturen. Det er noget vrøvl. Det kan endda gøre problemet med skrald værre, mener Eamonn Bates.

Ifølge 24matins skal al engangsservice i Frankrig fra 2020 bestå af minimum 50 procent biologisk nedbrydelige materialer. Fra 2025 bliver det sat op, så det er 60 procent, lyder det i dekretet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?