Pas på, ikke alle Mors Dags-gaver kan byttes

Magasin ville ikke bytte forseglet te for kunde, men gav gratis te efter Ekstra Bladet henvendte sig

Magasin ville ikke bytte den plomberede Kushmi te, som Kim Christensens kone, Tina, havde fået i gave, fordi det var en fødevare - heller ikke selv om hun havde bonen. Nu advarer han andre forbrugere om, at det samme kunne ske med rødvin, spiritus, chokolade og kaffe. (Foto: Jonas Olufson)
Magasin ville ikke bytte den plomberede Kushmi te, som Kim Christensens kone, Tina, havde fået i gave, fordi det var en fødevare - heller ikke selv om hun havde bonen. Nu advarer han andre forbrugere om, at det samme kunne ske med rødvin, spiritus, chokolade og kaffe. (Foto: Jonas Olufson)
Følg Forbrug

Hvis du har planer om at købe gaver til Mors Dag på søndag, så se dig grundigt for. Det er nemlig ikke alle butikker, der vil bytte -- og især ikke, når gaven er fødevarer som chokolade, vin, te og kaffe.

Det fandt Kim Christensen og hans kone, Tina, fra Hedehusene for nylig ud af på den hårde måde.

I parrets tilfælde drejede det sig om en Kushmi te 180 kroner fra Magasin, som Tina havde fået i fødselsdagsgave. De frygter dog, andre kan rende ind i samme problemer, for eksempel når de køber gaver til Mors Dag.

Teen, Tina Christensen fik foræret, var i en smagsvariant, hun ikke kan lide. Den var dog i forseglet dåse og Tina Christensen havde bonen, så parret gik ikke ud fra, det ville være noget problem at få den byttet hos Magasin i Rødovrecenteret, hvor den var købt. Der tog de fejl.

- Så ville de ikke bytte det, fordi det var en fødevare, fortæller Kim Christensen bestyrtet til Ekstra Bladet.

- Det kan da ikke være rigtigt. Det er jo plomberet! Jeg kunne forstå, hvis den var ridset eller plomben var taget.

Magasin: Fødevarer tages ikke retur
Kim henvendte sig til Magasins kundeservice. Han fik at vide, det står i Magasins byttebetingelser på internettet, at det ikke er muligt at bytte fødevarer. I reglerne står der ikke noget om, hvad der forstås ved fødevarer, men det indbefatter også te, sagde medarbejderen.

- Alt, hvad der kan spises og drikkes, det er fødevarer, siger de. Hvad så hvis du får vin og får tre røde og gerne vil bytte dem til tre hvide? Det kan man ikke, siger Kim Christensen.

Sandra Garder Abrahamsen fra Magasin bekræfter fødevareforklaringen i en mail til Ekstra Bladet.

- Vi har valgt, at betegnelsen 'fødevarer' gælder alle produkter i Mad&Vin, også vin, chokolade, alhokol og kaffe. Det har vi gjort for ikke at skabe unødig forvirring omkring de forskellige typer af fødevarer - både for vores kunders og vores personales skyld. På den måde kan vores kunder altid føle sig trygge ved, at de produkter de køber i Mad&Vin ikke har været åbnet eller udsat for forkert behandling, skriver hun.

- Som du nævner oplyses dette på vores hjemmeside og af vores personale i forretningen.

Bytteregler om fødevarer varierer fra butik til butik

Lovgivningen giver ikke bytteret
Magasin har ret til at sige, butikken ikke vil bytte fødevarer. Lovgivningen giver nemlig hverken fortrydelsesret eller bytteret på noget som helst, man køber i en fysisk butik -- hvad enten det er fødevarer eller ej, forklarer Henrik L. Sedenmark, chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Købeloven giver kun reklamationsret, f.eks. i tilfælde af, at varen er i stykker ved leveringen.

Bytteret falder derimod ind under aftaleloven, forklarer han. Den siger, at en aftale er bindende. Det betyder, at man ikke kan fortryde et køb, medmindre det er aftalt ved købet, f.eks. ved at butikken skriver det på bonen.

- Det er helt op til butikken selv, om de vil tilbyde det, og hvordan de vil tilbyde det, siger Henrik L. Sedenmark.

Som udgangspunkt er det derfor også op til butikken at definere, hvad der forstås ved fødevarer, hvis de undtager dem fra bytteretten.

Når mange butikker nægter at bytte fødevarer, også selv om varen ikke umiddelbart virker let fordærvelig, så er det, fordi virksomheden ikke kan sikre sig, maden er opbevaret og håndteret korrekt.

For eksempel kan man godt opbevare en vin for koldt eller for varmt og dermed ødelægge den, selv om den ellers har lang holdbarhed, forklarer Henrik L. Sedenmark.

Fik ny te gratis
Kim Christensen har fortalt Magasin, at han synes, butikken burde forklare på hjemmesiden, hvad man forstår ved fødevarer i bytteøjemed. 

Magasin holder fast i, at man ikke vil bytte teen. Men siden Ekstra Bladet henvendte sig få en kommentar og en forklaring, er Kim Christensen blevet kontaktet af en Magasin-medarbejder, som tilbød ham en gratis te som tak for hans kommentar til hjemmesiden.

- Han sagde bare, jeg havde givet dem et input, siger Kim Christensen.

- Han tilbød bare, jeg kunne få én gratis.

Kim Christensen tog imod og afhentede en gratis te i den variant, hans kone ellers ville have byttet til. Han tror, Magasins venlige gestus kom i henhold til hans kontakt til Ekstra Bladet, men Sandra Garder Abrahamsen fra Magasin siger, det ikke er usædvanligt, at kæden giver sine kunder gaver.

- I Magasin er vi altid glade for at få input fra vores kunder, og det belønner vi ofte med enten chokolade eller lignende, skriver hun i en email til Ekstra Bladet.

- Normalt foregår denne procedure udenom diverse medier.

Har du problemer med et forbruger-emne eller det offentlige system, som du ikke kan komme videre med? Måske kan vi hjælpe. Send os en email på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+