Så mange kviklån bliver ikke betalt tilbage

Flere danskere kan tilsyneladende ikke betale deres kviklån tilbage, viser tal fra Forbrugerombudsmanden

Selvom de ofte bliver udskældt for deres høje renter, så er danskernes smag for de såkaldte kviklån stigende.

Men en stor del af dem, der ikke kan holde sig fra de hurtige lån, fordi de måske skal have et nyt tøj eller tv, kan ikke betale lånene tilbage til tiden, viser nye tal fra Forbrugerombudsmanden.

12,1 procent af lånene i 2015 blev således misligeholdt, hvilket svarer til omkring 21.000 kviklån. Tallene er baseret på frivillige indberetninger fra fem udbydere af kviklån, som står for langt den største del af det samlede marked.

De fem udbydere har til sammen udlånt 527 millioner kroner i 2015.

Mens man måske skulle tro, at det var de helt unge, som havde størst problemer med at betale lånene tilbage, så er det faktisk ikke helt tilfældet.

Det er nemlig de 25-29-årige, hvis andel af misligholdte lån er på 13,0 procent. Lidt bedre går det altså for de yngste lånere mellem 20 og 24 år. Her er andelen af misligholdte lån 9,8 procent Lånene udbydes ikke til personer under 20 år.

Fakta

Kviklån er defineret som lån, der er indgået via fjernsalg med en løbetid, der ikke overstiger tre måneder, og som i øvrigt er omfattet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for indberetningsordningen.

Et lån anses for misligholdt, når forbrugerne overskrider forfaldsdagen for lånet med mere end 90 dage eller ender med at betale inkassogebyr.

Tallene for 2015 er ikke direkte sammenlignelige med 2014, der viste, at 10,4 procent af lånene blev misligholdt. Tallene fra 2014 er således bygget på tal fra alle kendte udbydere på markedet, mens det for 2015 altså ikke er alle udbydere, som er med i undersøgelsen.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger i en pressemeddelelse:

- Indberetningen kunne tyde på, at andelen af forbrugere, der ikke kan betale lånene tilbage, er steget siden 2014. Jeg vil derfor forsat have fokus på, om udbyderne foretager den lovpligtige kreditvurdering inden de giver lån. Udbyderne skal vurdere, om forbrugerne har en reel mulighed for at betale lånet tilbage.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.