Annonce:
Annonce:

Franskbrøds-fup: Populært 'rugbrød' er et hvedebrød

Et af Danmarks mest solgte 'rugbrød' er slet ikke et rugbrød

Faktisk ligner hvedebrødet så meget et rugbrød, at Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka) ved en fejl kommer til at sælge det som 'rugbrød', selv om det ikke må sælges som sådan. Foto: Christian Kloster
Faktisk ligner hvedebrødet så meget et rugbrød, at Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka) ved en fejl kommer til at sælge det som 'rugbrød', selv om det ikke må sælges som sådan. Foto: Christian Kloster
Annonce:

Spørger man ernæringseksperter og Forbrugerrådet Tænk, har Kohberg slået et lige lovlig stort brød op med sit  'Team Danmark Aktiv Protein-brød', som ifølge brødgiganten er blevet 'ét af danskernes mest foretrukne brød.''

Problemet er, at det ligner et rugbrød, men i virkeligheden er et hvedebrød.

Sagen er, at det slet ikke  indeholder nok rug til, at det må betegnes som rugbrød. End ikke det omdiskuterede fuldkornsmærke må det få, for der er slet ikke nok fuldkorn i.

- Det er et dårligere produkt end almindeligt rugbrød, og det er slet ikke noget, som almindelige mennesker med almindelige proteinbehov bør indtage, siger ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen til Forbrugermagasinet Tænk.

Annonce:

Faktisk ligner hvedebrødet så meget et rugbrød, at Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka) ved en fejl kommer til at sælge det som 'rugbrød', selv om det ikke må sælges som sådan.

På samme måde kunne Ekstra Bladet forleden beskrive, hvordan Arla havde lavet en så dygtig oste-efterligning, at Arla selv kom til at kalde det ost.

Sådan fupper Arla med 'osten'

Tilbage til hvedebrødet. Et  andet problem med det er ifølge eksperterne, at det markedsføres som et proteinbrød, selv om ingen eller kun ganske få danskere lider af proteinmangel .

'Et ringe produkt'
- Det helt store problem er så oveni, at man åbenbart har udviklet det i samarbejde med diætister fra Team Danmark og dermed givet brødet et stempel, som betyder, at man bare kan spise løs af det. Men det her brød, det har ingen gang på jord. Der er ikke engang ret meget fuldkornsmel i. I mine øjne er det et ringe produkt i forhold til almindeligt rugbrød, siger Preben Vestergaard.

Annonce:

Men Kohberg har altså forrygende succes med sit Team Danmark Aktiv Protein-brød, som landsholdssvømmer Jeanette Ottesen lægger navn, billede og signatur til. Det markedsføres også med, at Team Danmarks diætister har udviklet det og anbefaler det.

Hvedebrød
Det måske ikke så mærkeligt, at det sælger godt, når forbrugerne i butikken bliver bildt ind, at det lækre svampede hvedebrød kan gøre det ud for at være rugbrød.

I en mail til Ekstra Bladet skriver Kohbergs Britt Hougaard Marketing- & Kommunikationschef, at 'proteinbrødet tænkt som en mulig erstatning for traditionelt rugbrød.'

Det altså på trods af, at det som nævnt ikke indeholder rug nok til at være et rugbrød - og på trods af, at det ikke indeholder fuldkorn nok til at smykke sig med Fuldkornsmærket.

Rugbrødserstatning
-Proteinbrødet er tænkt som en mulig erstatning for traditionelt rugbrød, der altså ikke nødvendigvis har et højt indhold af fuldkorn, skriver hun.

Annonce:

'Dit svar på kritikken af, af, at forbrugerne af emballagen vildledes til at tro, det er rugbrød?'
- Det er vi ikke enige i. Og vi har naturligvis ingen intention eller interesse i at forbrugerne skal opfatte vores emballage som ' unfair' - hvilket vi i øvrigt heller ikke er blevet mødt med af nogen forbrugere i løbet af de halvandet år, brødet har været på markedet', skriver hun.

Hun svarer ikke på, hvorfor mon detailhandlen tror, at der er tale om rugbrød.

'Hvad detailhandlen kalder produktet, kan vi ikke styre.'

Vi ændrer teksten
Ekstra Bladet har spurgt Dansk Supermarked, at de sælger brødet under den falske varebetegnelse.

'Der bør retteligt ikke stå rugbrød på hyldeforkanten, så det er selvfølgelig en fejl fra vores side, hvorfor vi ændrer denne tekst. Udskiftningen af hyldeforkanter sker manuelt, og udskiftningen vil derfor ske løbende i butikkerne.', lover kæden.

Ekstra Bladet har også spurgt Kohberg, hvad de siger I til en kritik af, at de sælger brødet på, at det har et højt indhold af protein, hvilket for mange indikerer, at brødet skulle være særlig sundt, hvilket ikke er tilfældet?'

Annonce:

'Aktiv er et godt brød til almindelige mennesker og ekstra godt for aktive mennesker. Vores Aktiv brød og boller er Nøglehulsmærket og ikke kun for elite og sportsfolk – alle kan nyde brødet og bollerne. De høje indhold af proteiner og vitaminer, fibre og kulhydrater giver kroppen energi, der holder systemet i gang hele dagen, og man får en god mæthed og en fornuftig fordeling af proteiner gennem dagen elitesportsudøver eller ej. Brødet er i øvrigt udviklet i samarbejde med Team Danmarks diætister der har stor viden om sundhed og næringsværdier, og ved, hvad atleter og aktive danskere har brug for gennem en aktiv dag,' lyder svaret.

Eksperter slår madfup-alarm: Se de beskidte tricks i køledisken

SNYDT?

Har du selv følt dig snydt, så anmeld det til Forbrugerrådet Tænk ved at uploade et billede af den vildledende mademballage på Taenk.dk/upload-og-vind.

Send også dit billede med en kort tekst om, hvad der er galt, til Ekstra Bladets Maddetektiv på 1224@eb.dk.

Du kan også sende det ud på sociale medier ved at angive hashtagget #uglerimosen.

Ligner det et rugbrød?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: