1. Ryd op i visne planter
Fjern alle visne blade og grene fra alle planter som buske og stauder. De suger energi fra planten, som i stedet kunne gå til de raske plantedele. Fjerne også syge plantedele, da de kan smitte andre planter. Klip tørre knopper og visne blade af blomster og roser og beskær de døde grene.
2. Gød og sørg for kvælstofbalance i haven
I maj er der kraftig vækst overalt i haven, og derfor har planter og plæne brug for ekstra energi at vokse af. Helt lysegrønne blade på alle planter indikerer ofte, at planterne mangler kvælstof, der er det aktive stof i gødning. Strø derfor 1-2 kilo NPK-gødning pr. 100 kvadratmeter på græsplænen, i køkken- og i blomsterhaven.
Du kan også bruge flydende gødning. Det er dog meget dyrere, med mindre du selv laver det. Bland en håndfuld gødning i en liter lunkent vand og sprøjt det ud på plæne, afgrøder eller roser.
Artiklen fortsætter under videoen
Læs også: Sådan passer du dine roser
3. Plant masser af planter
Få en masse planter i jorden i maj. Du kan plante alle klump- og pottekultiverede planter, f.eks. roser, rododendron, nåletræer, stauder eller krydderurter. Du kan sagtens plante hæk om foråret, bare du vander rigeligt. Dog kan det være en fordel at vente til efteråret, hvor jorden er mere våd og varmere.
4. Luft ud og vand løs i drivhuset
Sørg for god udluftning i drivhuset, da planterne ellers får hedeslag. Undersøg evt. muligheden for automatiske vinduer, hvis du er væk meget af dagen. Plant først dine nyindkøbte agurkeplanter ud i drivhuset, når nattemperaturen i drivhuset er over 15 grader. Ellers dør de. Sørg altid for rigelig vanding.
En god tommelfingerregel er at stikke fingeren i jorden. Føles den fugtig, er den våd nok. Hvis ikke, så vand mere. Hænger bladene, er det også et tegn på vandmangel. Brug altid tempereret vand og evt. NPK-gødning eller hjemmelavet flydende gødning.
Lad vandkanden stå i drivhuset, så bliver temperaturen perfekt. Vander du dine potter, så lad vandet sive i en halv time og hæld overskydende vand fra underpotten.
5. Så på friland
Skal du så sarte planter som græskar, squash, bønner og majs, kan du så dem direkte på friland allerede nu. Hvis du altså husker at dække de nysåede frø til med plastik, så de hurtigere får fat og vokser sig store.
6. Vand køkkenhaven
Er måneden tør, skal du vande i køkkenhaven. Mærk efter i jorden som beskrevet ovenfor. Tjek hver dag. Det er vigtigt, at jorden er fugtig, for så danner planterne nemlig væsentligt flere rødder. Og et stort rodnet, giver større planter og dermed bedre chancer for overlevelse i tørkeperioder.
Artiklen fortsætter under videoen
Læs også: tema om køkkenhave
7. Dæk med plastik
Sidst på måneden er risikoen for nattefrost normalt forbi, men sørg alligevel for at have plastik parat til overdækning. Dæk sommerblomster med plastik eller aviser, inden du går i seng, hvis temperaturen bliver under 0 grader.
Pas især på nye sommerblomster og andre sarte vækster, f.eks. kartoffelplanterne i køkkenhaven. Sæt evt. de ekstra sarte planter i bakker og i drivhus om natten.
8. Pas på frugttræerne
Nattefrost kan også give store skader på frugttræernes blomster. Hvis der er risiko for nattefrost, kan du oversprøjte dine frugttræer og andre sarte planter, f.eks. grøntsager i køkkenhaven, med vand i en fin vandforstøver. Oversprøjtning kan klare 1-2 frostgrader.
Læs også: Hvilke træer passer til parcelhushaven
9. Bekæmp bladlus
Bekæmp bladlusene, mens de endnu er små. I varme perioder begynder bladlusene at husere på friland, og så snart du får øje på dem, bør du gå i gang. Brug insektsæbe fra planteskolen eller lav det selv med en teskefuld sulfo pr. 1 liter vand, hæld det i en blomsterspray og sprøjt det ud på over- og undersiden af de angrebne blade.
Alternativt kan du spule dine roser, eller hvor bladlusene nu er, med din havevandforstøver monteret på haveslangen med en kold, halvhård stråle. Pas på, strålen ikke bliver for kraftig.
Artiklen fortsætter under videoen
10. Tynd ud i rododendronerne
Knib eller vrid visne blomster på rododendron af. Når du gør det tidligt, får du kraftigere vækst og flere blomster næste år. Gør det normalt kun, når planterne er små, og det er muligt at nå blomsterstandene.
Få Flere gode råd med Husets Kalender
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.