Annonce:
Annonce:

10 gode råd: Spar penge og energi, når du laver mad

Med disse 10 nemme tips kan du spare på strøm og vandet, når du står i køkkenet. Det kan ses på el- og vandregningen

Sørg for at vælge en gryde, der passer til blusset, så du udnytter varmen optimalt. Foto: Lisbeth Holten/Videncentret Bolius
Sørg for at vælge en gryde, der passer til blusset, så du udnytter varmen optimalt. Foto: Lisbeth Holten/Videncentret Bolius
Annonce:
Følg Gode råd
Følg Energi

Du kan spare penge på både strøm og vand, når du står i køkkenet og laver mad, og samtidig sparer du på ressourcerne.

Her får du 10 gode råd til, hvordan du nemt kan gøre din madlavning mere miljøvenlig og dermed også spare penge.

1. Hold den rigtige temperatur i køleskab og fryser
Du bruger unødvendigt meget energi, hvis dit køleskab er koldere end 5 ˚C og fryseren koldere end -18 ˚C. Tjek med et termometer, hvis du er i tvivl om, hvad temperaturen rent faktisk er i dit køleskab eller i din fryser. Du kan både måle temperaturen med et almindeligt køleskabstermometer eller et trådløst, digitalt termometer.

Annonce:

På de fleste køleskabe skruer du op og ned for temperaturen på en drejeknap med cifre fra 1 til fx 6. Jo højere, der er skruet op på drejeknappen, jo mere køler køleskabet. Så hvis du vil have en højere temperatur, skal du altså skrue ned på knappen.

2. Spar strøm, når du bruger gryder
Skal du koge kartofler eller grøntsager i en gryde, skal de kun lige dækkes af vand. Skal du koge æg, behøver du ikke at fylde gryden så meget op, at æggene dækkes helt til. 1,5-2 cm vand i gryden er rigeligt. Vandet vil koge hurtigere, og du sparer på energien.

Husk at sætte låg på gryden. Så sparer du op til 50 procent af strømforbruget.

Brug en gryde, der i størrelse passer til blusset (ved induktion har det dog ingen betydning). Du udnytter ikke varmen fra kogepladen optimalt, hvis gryden er mindre eller større end blusset.

Læs også: Følg disse 10 råd og få en mindre efterårs-elregning

3. Kog vand i en elkedel
Hvis du fx skal koge pasta, er det mere energieffektivt at koge vandet i en elkedel og hælde det i en gryde efterfølgende, end det er at varme det op i en gryde på kogepladen.

Annonce:

Tænk også over, hvor meget vand du rent faktisk skal bruge, når du bruger din elkedel. Skal du fx bruge kogende vand til te, eller lave kaffe i en stempelkande, bruger du unødvendigt meget energi, hvis du koger mere vand, end der kan være i kaffe- eller tekanden.

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg
 

4. Brug mikroovnen til at varme rester
Har du en mikroovn i køkkenet, kan du med fordel bruge den, hvis du skal varme madrester op.

Du bruger nemlig langt mindre energi, hvis du varmer gårsdagens rester op i din mikroovn i stedet for i din konventionelle ovn.

5. Tø frosne madvarer op i god tid
Nogle tør kød og lignende op i mikroovnen. Det er nemt og hurtigt, og det kan være nødvendigt, hvis du får gæster til mad og har glemt at tage stegen op ad fryseren dagen før.

Men du sparer på energien, hvis du tager ting ud af fryseren i god tid og lader dem tø langsomt op i køleskabet. De frosne madvarer sænker temperaturen i køleskabet, som så ikke skal bruge så meget energi for at holde en tilstrækkelig lav temperatur.

Desuden har nedfrosset kød og fisk bedre af at tø langsomt op, så maden smager bedre, hvis du gør det på denne måde.

Annonce:

Læs også: Find strømslugerne i dit hjem

6. Afkalk elkedel, kaffemaskine og opvaskemaskine
Sørg for at afkalke elkedel og kaffemaskine jævnligt. Kalk i maskinerne får både bryggetid og elforbrug til at stige.

Sørg også for alkalkning af din opvaskemaskine - den bruger også mere strøm og vasker dårligere, hvis varmelegemet i opvaskemaskinen er tilkalket.

Det er kun nødvendigt at afkalke din opvaskemaskine en enkelt gang om året, hvis du bruger salt i den - hvis vandet er særligt hårdt, hvor du bor, bør du dog gøre det to gange om året.

Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
 

7. Hæld kaffen på kande
Du kan med fordel hælde kaffe direkte over i en termokande, så snart kaffemaskinen er færdig med at brygge. På den måde kan du straks slukke for kaffemaskinen, og dermed sparer du på strømmen.

Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
 

Annonce:

8. Sluk for vandet, når du skræller kartofler
Du sparer på vandet, hvis du skræller kartofler og lignende i en fyldt balje, i stedet for at gøre det under en rindende hane.

Det samme gælder, hvis du vasker op i hånden.

Læs også: Hvor meget koster det at vaske op under en løbende vandhane?

9. Rens filteret på din emhætte
Rengør fedtfiltret på din emhætte en gang om måneden for at undgå et for højt strømforbrug.

Hvis filtret er snavset, skal du sætte emhætten op på et højere trin for, at den renser luften for skadelige partikler lige så godt, og så øges elforbruget.

10. Skyl ikke tallerknerne af og fyld opvaskemaskinen
Der er ingen grund til at skylle tallerkner og service af, før du sætter i opvaskemaskinen. Moderne opvaskemaskiner og opvaskemiddel er designet til at klare det snavs, der sidder tilbage på tallerknerne.

Derfor bruger du unødigt meget vand, hvis du skyller af først.

Annonce:

Skrab madrester væk, så de ikke sætter sig i opvaskemaskinen og blokerer gennemstrømningen af vand.

Fyld også opvaskemaskinen helt op, før du sætter den i gang, så du undgår at vaske for mange gange. Brug gerne økoprogrammet, hvis der et sådan på din opvaskemaskine, og det kan klare opvasken. Begge ting sparer vand og strøm.

Kilde: Videncentret Bolius

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

 

Hvis du har kommentarer til artiklen, kan du skrive til red@bolius.dk.


Se tallene:
Se tallene: Så meget kan du spare på el-regningen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: