Danske boliger vokser mens familierne skrumper

Antal boligkvadratmeter per dansker stiger og stiger, mens størrelsen på vores familier bliver mindre. Den ekstra plads giver os en følelse af frihed, mener eksperter

I 1981 boede hver enkelt dansker i gennemsnit på 43 kvadratmeter. Vi har siden fået mere plads. Illustration: Rikke Bisgaard
I 1981 boede hver enkelt dansker i gennemsnit på 43 kvadratmeter. Vi har siden fået mere plads. Illustration: Rikke Bisgaard

Bare 50 år tilbage var vores boliger nogenlunde lige store, uanset om de lå på landet eller i byen. Men i dag, hvor kvadratmeterpriserne især i København eksploderer, er der stor forskel på størrelsen.

Udenfor bykernerne vokser boligerne markant i størrelse, for hvorfor ikke gå amok i ekstra kvadratmeter, når der bygges nyt og til? Det er til at betale, og vi får plads til drømmene og idealerne.

Ifølge Danmarks Statistik bor hver enkelt af os i dag på gennemsnitlig 52 m2 mod blot 43 m2 i 1981. Paradoksalt nok er vores familier blevet mindre i samme tidsrum.

I 1981 var vi i gennemsnit 2,5 personer per husstand, mens vi i dag blot er 2,1 snuder per hjem.

Billedet her stammer fra en lejlighed på Vesterbro i København anno 1949. Her var pladsen trang, og børnene måtte ligge flere sammen i samme seng.
Billedet her stammer fra en lejlighed på Vesterbro i København anno 1949. Her var pladsen trang, og børnene måtte ligge flere sammen i samme seng.

- En forklaring er, at vi er blevet rigere og derfor forbruger mere, også når det kommer til boligkvalitet og dermed antal kvadratmeter. På mange måder er det en naturlig udvikling, når vores velstand stiger, men det overraskende er så, at flere og flere af os bor alene med eller uden børn, siger boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.

Han fortsætter:

- Én person kræver i princippet ikke så meget plads, så tallene er blandet andet et udtryk for, at mange singler også prioriterer at bo i forholdsvis store boliger, der oprindeligt var beregnet til mere end en.

Læs også: Se Bolius tema om salg af bolig

Opsving gav store boliger
Ændringerne i den eksisterende boligmasse sker meget langsomt, langsommere end mange kunne ønske, tilføjer Morten Skak. Og antallet af nybyggerier, der kan trække kvadratmeterforbruget op, går ligeledes langsomt men stødt opad.

- I 1970'erne steg kvadratmeterforbruget også, men her flyttede store familier ud fra byernes små lejligheder til parcelhuse på 100 kvadratmeter.

- I dag flytter vi generelt mod byerne, og det burde så betyde færre kvadratmeter per person samlet set, men fordi vi er blevet så markant rigere, er de små lejligheder, der før husede en familie på fem-seks personer, nu slået sammen med nabolejligheden og huser en single med et godt job og et delebarn, siger Morten Skak.

Også ændringer i de låntyper, vi har og har haft mulighed for at optage, har en indflydelse på vores pladsmuligheder og boligmasse, forklarer boligøkonomen.

- Vi har en boligmasse, der er opbygget gennem mange år, og der var lånemulighederne begrænsede, især i 1980'erne. Men i 00'erne har vi under opsvinget fået lov at låne til at bygge stort, 'fordi der jo ikke sker noget ved at have for mange kvadratmeter', som man sagde.

- Og det gav god mening op igennem 00'erne, hvor vi oplevede opsving, prisstigninger og derfor en mere og mere liberal og løssluppen långivning. Alle troede på det, også långiverne – for de låner ikke ud uden en rentabel forretning i sigte, siger Morten Skak.

Læs også: Skatteregler ved boligsalg

Plads handler om det gode liv
Ønsket om plads handler ikke om praktik og funktion, men om drømme og idealer, mener Mette Mechlenborg, der er sociolog og boligforsker på Statens Byggeforskningsinstitut

- Plads handler om det gode liv. Om at skabe universer og scener, hvor vi kan vise vores værdier frem og skabe det liv, vi gerne vil give vores børn og vise omverdenen, at vi giver til vores børn, forklarer hun.

I 2016 prioriterer danskerne rummelige køkken-alrum, hvis pladsen tillader det. Foto: Andreas Mikkel Hansen
I 2016 prioriterer danskerne rummelige køkken-alrum, hvis pladsen tillader det. Foto: Andreas Mikkel Hansen

- Al den plads planter også et pres på os, for når vi har bygget vores kæmpe hus, fyldt det med værdiladede displays og så ikke helt får brugt krea-værelset eller gourmetkøkkenet, så får vi stress og dårlig samvittighed over, at vi ikke bager, sylter og får leget igennem, forklarer hun og tilføjer den paradoksale pointe:

- Men vi gør det alligevel – fråser med pladsen og designindretter. For plads som luksusfænomen handler om valgfriheden i, at jeg kan gøre brug af alle disse kvadratmeter og funktioner i mit hjem, hvis jeg har lyst. Og heri ligger selve forskellen på det frie og det ikkefrie menneske. At have valget, siger forskeren.

Hun forudser dog, at vi de næste 10-20 år stadig vil se en koncentration i de større byer parallelt med en velstandsudvikling. De to faktorer vil nogenlunde udligne hinanden, hvorfor kvadratmeterforbruget ikke vil eksplodere voldsomt.

Læs hele temaet om danskernes voksende pladsbehov i BEDRE HJEM

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag