Derfor må du aldrig smide dine karklude ud

Er det ressourcespild at smide engangsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Få svaret her

Tre typer klude: Fra toppen er det bomuldskluden, der kan opsuge mere vand, men tørrer langsommere, fiberkluden (engangskluden) tørrer hurtigt, og snavs sætter sig ikke så nemt fast, mikrofiberkluden suger effektivt vand, skidt og olie. Foto: Tommy Verting
Tre typer klude: Fra toppen er det bomuldskluden, der kan opsuge mere vand, men tørrer langsommere, fiberkluden (engangskluden) tørrer hurtigt, og snavs sætter sig ikke så nemt fast, mikrofiberkluden suger effektivt vand, skidt og olie. Foto: Tommy Verting

Mange af os bruger de såkaldte engangsklude (fiberklude), man kan købe i forskellige farver, til alt fra køkkenbordet til decideret rengøring.

Nogle smider dem ud, andre vasker og genbruger dem. Men er det spild af tid og ressourcer at vaske dem, og hvad er egentlig bedst?

Læs også: Fru Grøn: Så tit skal du skifte karklud

Derfor skal du vaske dine klude
• Billige i brug: Engangsklude er billige at vaske, da de ikke vejer meget.

• 30 vaske: Engangskludene kan vaskes helt op til 30 gange, inden de smides ud, alt efter hvor mange gange kluden bruges mellem hver vask.

• Skåner miljøet at genbruge: Miljøet skånes for produktion af nye klude ved at genbruge kludene så længe som muligt. Omvendt er det dog muligt at engangsklude afgiver mikroplastik ved vask. Der findes dog endnu ingen tests der be- eller afkræfter dette.

Læs også: Fru Grøn: Tænk dig om før du bruger eddike i rengøring

Afgiver engangsklude mikroplast?

Det har været fremme i medierne, at engangsklude til rengøring afgiver såkaldt mikroplast, som ender i vores spildevand og derefter i havene og på marker.

Der findes i dag ingen tests der be- eller afkræfter dette, men ifølge miljøbiolog Henrik Beha Petersen er der dog god grund til at antage, at der udledes noget mikroplastik, når vi bruger og vasker engangsklude.

- Vi ved for eksempel, at der fra vask af et enkelt stykke tekstil kan udledes op imod 2000 styks syntetiske fibre, og vores rensningsanlæg kan ikke holde fibrene tilbage, så de havner med tiden i havene og i spildevandsslam, der bliver spredt på vores marker. Vi mangler dog undersøgelser, der viser, hvor meget plastik, der udledes i spildevandet fra for eksempel engangsklude, siger han.

Kilde: Henrik Beha Petersen er miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change

Bedre end andre klude i køkkenet
Ifølge Bolius, tørrer engangsklude væsentligt hurtigere end bomuldsklude, hvilket betyder, at bakterier har dårlige betingelser i fiberkludene, hvorfor det er mere hygiejnisk at bruge dem fremfor bomuldsklude.

Derfor er de også rigtig gode at bruge i køkkenet i forbindelse med madlavning til aftørring af for eksempel køkkenbord, spisebord og kogeplader.

Snavs sætter sig heller ikke så nemt fast i engangsfiberkludene som i en bomuldsklud. Til gengæld suger bomuldskluden bedre vandet op efter aftørring.

Læs også: Fru Grøn: Sengetøj skal ikke vaskes for tit

Karkludenes miljøbelastning
Der findes ingen målinger på, hvor meget mikroplastik engangskludene afgiver ved vask - og hvor skadeligt det er for miljøet.

Men man ved, at engansklude indeholder 20 procent polypropylen, der er et hårdt, syntetisk plastik, der blandt andet bruges i mademballage, sportstøj, plastikposer og tæpper.

I forhold til fremstilling, er engangsklude mindre miljøbelastende end bomuldsklude, da der bruges en stor del genbrugsmaterialer til at fremstille de kulørte klude. En bomuldsklud 'lever' længere end en engangsklud, og skal derfor sjældnere udskiftes.

Strikker eller hækler du dine egne karklude, kan det anbefales at bruge genbrugsgarn for at mindske miljøbelastningen.

Når det kommer til vask og tørring af kludene, kræver bomuldskluden flere ressourcer (vand og elektricitet) end engangskludene. Da en karklud skiftes tit, vægter vask og tørring en del i det samlede miljøregnskab.

Se filmen: Fru Grøn: Sådan fjerner du pletter fra tusch og kuglepen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde