Et køkken skal være lille og smalt og tænkes som et laboratorium eller et værksted, hvor alle redskaber skal være inden for rækkevidde. Og de forskellige elementer skal have flere funktioner.
Sådan var tankegangen i 1920’erne og 1930’erne, hvor køkkenet afspejlede, at det på grund af fagforeningernes indflydelse var blevet dyrere at have tjenestefolk, og husmødrene derfor selv var i køkkenet.
Læs også: Hvor blev Saunaen og Hjemmebaren af? Læs det store tema hos Bolius
Frankfurterkøkken som forbillede
Det forklarer Hans-Christian Jensen, viceinstitutleder og lektor ved Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet.
- Forbilledet blev det såkaldte 'Frankfurterkøkken', som blev designet i Tyskland. Her indførte man en række idealer fra fabriksarbejdet for at rationalisere køkkenet. Køkkenet skulle være et laboratorium eller et værksted, og det var det integrerede skærebræt en del af, forklarer han.
Læs også: Toiletmåtten - hvor blev den af?
En ekstra arbejdsplads
Udtræksskærebrættet (eller udtrækspladen, som den også blev kaldt) var en plade af træ, som ofte var placeret ovenover en række af skuffer under køkkenbordpladen.
Så kunne man hurtigt trække brættet ud og på den måde få lidt ekstra bordplads eller et bræt, som var velegnet til for eksempel at skære brød på.
Eftersom køkkenerne ofte blev bygget på stedet, kunne man tilpasse udtræksskærebrættet, så det fik den mest praktiske størrelse og placering i det funktionelle køkken.
- Det blev nok ikke brugt til at skære fisk på eller andre ting, som var svært at gøre rent. For man havde på den tid fået øjnene op for bakterier, og hvor vigtigt det var at holde tingene rene. Så man havde ofte flere forskellige skærebrætter til hver sin ting, fortæller Hans-Christian Jensen.
Udtrækspladens død
I 1950'erne kom elementkøkkenerne på banen med masseproducerede skabe og skuffer. I Danmark blev de for alvor udbredt i etageejendomme og andelsboliger i 1960'erne og spredte sig efterhånden også til parcelhuse og villaer.
Hans-Christian Jensen mener, det var begyndelsen til enden for udtræksskærebrættet.
- Udtræksskærebrættet var nok for ufleksibelt at producere til et elementkøkken. I hvert fald overlevede de ikke rigtigt her. Måske fik man også endnu mere fokus på hygiejnen og ville have skærebrætter, som nemt kunne komme op i køkkenvasken og vaskes af, siger han.
Læs også: Malerier af grædende børn – hvor blev de af?
Læs også: Makeover til dit køkken
Specialkøkkener er sjældne
Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter ser heller ikke mange udtræksplader i sit arbejde i dag.
- I standardkøkkenerne ser man ikke udtræksskærebræt. Der er nogle få af vores kunder, der gerne vil have snedkereret specialkøkkenet, hvor alt er afpasset til familiens antal krus og behov generelt. Men det er en dyrere løsning, og det er de færreste, der vil betale for det.
- Selv om udtræksskærebrættet kan være en smart løsning til at få mere bordplads, så man for eksempel kan trække det ud og placere et par skamler rundt om, er jeg ikke stødt på nogen, der har bedt om sådan et, siger han.
