Annonce:
Annonce:

Det må du aldrig smide i skraldespanden

Må du smide flasker, dåser eller elektronik i skraldespanden? Læs om reglerne for affald, hvordan du skal sortere det, hvor du skal aflevere det, og hvad der kan genbruges

Når du sorterer dit affald, skåner du miljøet og renovationsarbejdet. Foto: Per Morten Abrahamsen/ Videncentret Bolius
Når du sorterer dit affald, skåner du miljøet og renovationsarbejdet. Foto: Per Morten Abrahamsen/ Videncentret Bolius
Annonce:
Følg Gode råd

Der er sket en voldsom udvikling de seneste år i forhold til, hvordan vi bør forholde os til skrald.

Og det er en god ting!

Men rennovations-reglementerne kan opleves som lidt af en jungle, så hvad gør du helt præcist med skrald og affald fra hjemmet?

For det første må du langt fra smide hvad som helst i skraldespanden til restaffald. Du skal følge de regler for sortering af husholdningsaffald, der gælder i din kommune.

Find din kommunes ordning for affaldssortering her. Kontakt kommunen eller forsyningsselskabet, hvis du er i tvivl.

I Affaldsbekendtgørelsen stilles der krav til kommunerne om, hvilke typer affald de skal lave sorteringsordninger for, fx papir, pap og glas. Kommunerne kan kræve, at deres borgere sorterer mere, end der står i bekendtgørelsen.

Derfor må du fx ikke smide pap og papir i den almindelige skraldespand.

Arkivfoto: Per Morten Abrahamsen
Arkivfoto: Per Morten Abrahamsen
 

Annonce:

Hvorfor skal du sortere dit affald?
Hvis du sorterer korrekt, gavner det miljøet, og det kan også gøre din regning til renovation mindre, fordi der skal bruges færre ressourcer på genbrugsstationerne og forbrændingsanlæggene til at sortere affaldet korrekt.

En god skraldespand er det, der er tilbage, når du har sorteret alt det genanvendelige og farlige fra. Indholdet i skraldespanden kan bl.a. være mælkekartoner, pizzabakker, bleer, hygiejneaffald og snasket papir.

Læs også: Hvad gør du, hvis du har ekstra affald?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De værste ting du kan smide i skraldespanden

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen
 

1. Elektronikaffald
Elektronikaffald - alt udstyr med ledning, batteri eller solceller - er yderst skadeligt for miljøet og skal derfor afleveres på en genbrugsstation eller sorteres i fraktioner lokalt. Sorteres ofte som ’Stort elektronik’ og ’Småt elektronik’ på genbrugsstationen.

  • Småt elektronik: Bærbar computer, mobiltelefon, legetøj, kamera, køkkenmaskiner.

  • Stort elektronik: Køleskab, musikanlæg, fladskærm, støvsuger, store lamper.

  • Kabler og kabelrester.

Annonce:

2. Farligt affald
Farligt affald rammer også miljøet. Afleveres i stedet på en genbrugsstation eller i lokale ordninger som en miljøbil eller særlige bokse.

Medicinrester, medicinglas og kanyler kan afleveres på apotekerne. Rester af farligt affald, som er købt hos farvehandleren, kan afleveres hos de fleste farvehandlere.

  • Malingrester

  • Deodorantspray, hårlak og andre spraydåser

  • Lightere og beholdere med lightergas

  • Kemikalier

  • Medicin

  • Kviksølvtermometre

  • Stenuld isolering

  • Energisparepærer og lysstofrør

  • Kanyler

3. Batterier
Nogle af metallerne, som batterier er lavet af, er giftige og dermed skadelige for miljøet.

Samtidig er der skjulte engangsbatterier, der indeholder begrænsede mængder af miljøskadelige tungmetaller, i alle produkter med lys og lyd, fx postkort med musik eller slips og sokker, sko, hårbøjler, nissehuer og legetøj med lys eller lyd.

Arkivfoto: Joachim Adrian
Arkivfoto: Joachim Adrian
 

Annonce:

Der er genopladelige batterier, der indeholder små mængder af miljøskadelige tungmetaller, i bl.a. mobiltelefoner, bærbare pc'ere, mp3-afspillere, el-tandbørster og værktøj.

Batterier skal ofte afleveres i lokale batterikuber, i udvalgte butikker eller i en pose på skraldespandslåget.

4. Spidse genstande
Knive, barberblade og andre genstande kan skade renovationsarbejderne. De skal afleveres på en genbrugsstation.

Arkivfoto: Andreas Szlavik
Arkivfoto: Andreas Szlavik
 

5. Antændeligt affald
Du må ikke smide ting, der risikerer at selvantænde, i skraldespanden, fx aske med gløder, ubrugt fyrværkeri og olievåde klude.

Læs også: Må du smide brugt fyrværkeri i skraldespanden?

6. Metal
Det kræver meget energi at udvinde metaller fra jorden. Derfor skal metal afleveres på en genbrugsstation, sorteres i fraktioner lokalt, eller smides i din affaldsbeholder til metal, hvis du har en sådan, så det kan blive genanvendt.

Derved kommer der også mindre affald.

Annonce:

Jern og metal: Øl- og sodavandsdåser også uden pant, konservesdåser, gryder, potter, pander, trillebøre, cykler, osv. Metal afleveres normalt på genbrugspladsen i en container til metal.

7. Glas
Der bruges meget energi og råstoffer på at producere nyt glas. Derfor sparer du både råstoffer og udledning af CO2 ved at aflevere glas til genbrug.

Glas indsamles typisk i lokale glaskuber, i en skraldespand til glas, hvis du har en sådan, eller afleveres på en genbrugsstation. Vinduesglas skal afleveres indpakket til storskrald.

Porcelæn må heller ikke smides i glascontaineren, da det ødelægger maskinerne, der genanvender glas. En deodorant eller parfume i glasbeholder må du godt smide i glascontaineren, selvom den også indeholder plastik, men fjern løse plastikdele som fx låget først.

Arkivfoto: Christine Granild
Arkivfoto: Christine Granild
 

Du kan aflevere følgende i glascontaineren:

  • Vin- og spiritusflasker

  • Glasflasker

  • Syltetøjsglas

  • Konservesglas

Annonce:

8. Hård plast
Meget plast kan genanvendes - når det er vasket og knust, bliver det smeltet om til granulat, der fx kan bruges til at lave kompostbeholdere eller tæpperuller. Hvis plasten i stedet forbrændes, udleder det en del CO2.

Hård plast - alt det, du ikke kan slå knude på - afleveres på en genbrugsstation eller sorteres i din plastcontainer på egen grund. Det kan være dunke til vaskemiddel, opvaskemiddel eller sprinklervæske, flasker til shampoo og eddike eller bøtter fra madvarer som pålægssalat, marmelade og is.

Husk, at de skal være tømt for indhold. I nogle kommuner skal plastikbeholdere også være rengjorte for at kunne genanvendes.

9. Papir
Det meste papir kan genanvendes til nyt papir eller pap, og derved gavner du miljøet ved at putte det ned i din egen skraldespand til papir (hvis du har sådan en) eller aflevere det på en genbrugsstation eller evt. andre steder, hvor det indsamles.

I papircontainere må du lægge:

  • Papir

  • Aviser

  • Reklamer

  • Ugeblade

  • Kuverter (også rudekuverter).

Arkivfoto: Mathilde Bech
Arkivfoto: Mathilde Bech
 

Annonce:

Vådt, beskidt eller papir med plastik kan ikke genbruges. Det kan derfor smides i den almindelige skraldespand. Der er forskellige regler for mel, gryn og brødposer rundt om i kommunerne.

Tjek derfor din kommune, før du putter poser herfra i din papircontainer.

Læs også: 9 ting, du ikke må smide i kompostbunken

10. Pap
Pap kan genbruges til at lave nyt pap - derved skåner du miljøet for unødig belastning ved at aflevere det til genbrug.

Pap afleveres typisk i en samlet bunke til storskrald, i en særlig container på genbrugsstationen, i papcointanere, hvor du bor eller ved fx butikker, eller i en skraldespand til pap på din husstand, hvis du har en sådan.

Du kan aflevere fx papkasser, bølgepap, karton, æsker fra morgenmadsprodukter som havregryn eller æsker fra tandpasta, og toilet- og køkkenrullerør.

Er der plastik og metal sammen med pappet, eller rester af fx mad eller maling, skal du putte det i den almindelige skraldespand til restaffald. Det gælder fx pizzabakker, æggebakker og mælkekartoner.

Kilder: Videncentret Bolius

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

Annonce:

Mangler der lige de sidste mønter til drømmehuset? Her er det hemmelige låne-trick!

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: