Annonce:
Annonce:

Det siger loven: Disse dyr må du IKKE have i din bolig

Er det tilladt at have alle de hunde, katte og kaniner, du vil? Og hvad med heste, får, høns og geder? Få et overblik over hvilke og hvor mange dyr du må holde

Nogle dyr er forbudte at holde for private. Det kan enten være, fordi de er farlige, eller fordi det ikke anses for muligt at holde dem på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Foto: Colourbox
Nogle dyr er forbudte at holde for private. Det kan enten være, fordi de er farlige, eller fordi det ikke anses for muligt at holde dem på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Foto: Colourbox
Annonce:
Følg Gode råd

Hvis du kan lide at have dyr i dit hjem, er der umiddelbart kun begrænsning for antallet af hunde og landbrugsdyr blandt de tilladte dyr.

Du må gerne have blandt andet hunde, katte, kaniner, hamstere, nogle fugle, akvariefisk og i visse tilfælde landbrugsdyr som heste, får, høns og geder.

Tilladelse til at holde landbrugsdyr afhænger af, om du bor i en landzone, byzone, et sommerhusområde eller et boligområde i en landzone.

Hvis du er i tvivl om, hvilke dyr du må holde på din grund, kan du læse om de overordnede regler for, hvilke dyr du må holde som privatperson i Miljøministeriets Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter i tredje kapitel, 'Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold'.

Du kan også spørge teknisk forvaltning i din kommune.

Vær opmærksom på, at grundejer- eller andelsboligforeninger kan vedtage lokale forbud mod bestemte typer dyrehold.

Annonce:

Læs også: Love og regler om dyrehold ved enfamiliehuse

Dyr omfattet af regler
Se her, hvilke dyr du gerne må have i din bolig, og hvilke regler de eventuelt er underlagt.

Hunde: Du må højst have fire voksne hunde med hvalpe under 18 uger. Er der flere end fire hunde, anses det for en kennel, hvilket kræver en særlig tilladelse. Dog er det forbudt at besidde og opdrætte 13 særlige hunderacer – blandt andet Pitbull terrier og Amerikansk bulldog (læs mere i Hundeloven).

Katte: Ingen begrænsning i antal (læs mere i Dyreværnsloven, Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger og Lov om mark- og vejfred).

Indendørsfugle som undulater, parakitter og kanariefugle: Ingen begrænsning i antal.

Udendørsfugle: For fugle, der færdes udendørs, som høns, gæs, ænder, kalkuner og duer udstikker kommunen særlige regler som maksimale antal og krav til de fysiske forhold som placering og indhegning.

Annonce:

Ved klager fra naboerne, for eksempel i forhold til støj og lugtgener, kan kommunen kræve forbedringer af hønsehuset eller slagtning af hanen.

Hønsehold er som udgangspunkt lovligt alle andre steder end i kommuner, hvor der er udstedt et generelt eller lokalt forbud, og det er kun få, der har det.

I visse kommuner, hvor hønsehold er tilladt, må du højst have én hane (læs mere på din kommunes hjemmeside og i Dyreværnsloven).

Læs også: Må du holde hane i haven?

Læs også: Høns i haven

Det er forbudt at holde flere slags fugle, for eksempel storke, natravne, strudse og pingviner. Foto: Colourbox
Det er forbudt at holde flere slags fugle, for eksempel storke, natravne, strudse og pingviner. Foto: Colourbox

Gnavere som kaniner, mus, marsvin, hamstere og ørkenrotter: Ingen begrænsning i antal. Dog har kommunen ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter mulighed for at gribe ind, hvis det vurderes, at dyreholdet kan anses for at være erhvervsmæssigt (for eksempel som føde for krybdyr) og/eller giver store gener i forhold til forurening eller hygiejne.

Annonce:

Husdyr/landbrugsdyr som køer, svin, heste, får og geder: I mange tilfælde kan du få tilladelse til at holde et par geder eller rideheste på din grund, men det kræver en dispensation, da den slags dyr umiddelbart kun må holdes i landzoner og ikke i byzone, sommerhusområder eller landzone udlagt til boligområder.

Du skal desuden overholde de krav til stalde, folde med mere, som kommunen stiller i forbindelse med tilladelsen (læs mere på Fødevarestyrelsen.dk, og i Dyreværnsloven)

Disse dyr er ulovlige
Nogle dyr er forbudte at holde for private. Det kan enten være, fordi de er farlige, eller fordi det ikke anses for muligt at holde dem på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Det drejer sig om mange forskellige typer pattedyr, blandt andet større rovdyr, havlevende pattedyr som sæler og hvaler og visse typer gnavere og pungdyr.

Det er forbudt at holde mange slags fugle. Det gælder storke, natravne, strudse og pingviner.

Visse typer krokodiller og kvælerslanger og alle typer giftsnoge og hugorme er der også forbud mod at have i dit hjem. Flere typer af varaner, blæksprutter, giftige skorpioner og edderkopper er også forbudte at holde.

Annonce:

Når det gælder fisk, er det især hajarter, som står på listen over forbudte dyr.

Læs, hvilke dyr det er forbudt at have i dit hjem i Bekendtgørelse om forbud om privates hold af særlige dyr.

Sådan klager du over naboens dyr
Hvis du vil klage over dine naboers dyr, fordi der for eksempel er for mange af i forhold til, hvad loven tillader, eller hvis de larmer eller lugter, skal du i første omgang henvende dig til kommunen.

Hvis du har mistanke om, at dyrene mistrives, kan du ringe på 1812, der sender hjælp ud eller kan fortælle dig, hvor du skal henvende dig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: