Annonce:
Annonce:

Farlig gas i boligen: Syv ting du ikke vidste om radon

Radon er en radioaktiv luftart, som årligt er medvirkende årsag til 300 dødsfald i Danmark. Her er syv ting, du måske ikke vidste om radon

Med en radonmembran kan du isolere ned mod jorden – på den måde forhindrer du radon i at trænge ind i din bolig. Foto: Pia Konstatin Berg
Med en radonmembran kan du isolere ned mod jorden – på den måde forhindrer du radon i at trænge ind i din bolig. Foto: Pia Konstatin Berg
Annonce:
Følg Gode råd

Radon er en usynlig, lugtfri, radioaktiv luftart, som siver ind i din bolig fra undergrunden.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon er medvirkende årsag til cirka ni procent af alle lungekræfttilfælde i Danmark og anses derfor som et sundhedsmæssigt problem.

En landsomfattende undersøgelse fra 2001 peger desuden på, at der er et for højt niveau af radon i omkring hvert femte danske enfamilieshus.

Her er syv ting, du måske ikke vidste om radon.

1. National radon-uge
Den tredje uge i oktober danner i USA rammen om 'National Radon Week'. En hel uge, hvor fokus er at skabe opmærksomhed på problemerne ved radon og de løsninger, der findes for boligejerne.

Januar er 'National Radon Month', der markeres med omfattende oplysningskampagner i hele USA og Canada.

Annonce:

2. Sammenkædes med tusindvis af dødsfald
Det amerikanske miljøagentur EPA anslår, at 21.000 mennesker i USA hvert år dør som følge af radongassernes stråling.

Læs også: Få styr på, hvordan du tester din bolig for radon

3. Engang blev radon brugt i mad
Ironisk nok blev radium, som radon stammer fra, i slutningen af 1800-tallet, brugt til blandt andet at behandle kræft.

Dengang blev radium og dets radioaktive stråling præsenteret som et mirakelmiddel, der kunne kurere hvad som helst, og blev tilsat alt fra cremer til tandpasta og madvarer.

Det stoppede omkring 1930'erne, da forskere opdagede de alvorlige bivirkninger ved radioaktiviteten.

4. Sammer fra latin
Radon er opkaldt efter radium, som stammer fra det latinske ord 'nitens', der betyder 'skinner' eller 'glimter'.

5. Radon måles i becquerel
Radioaktivitet – som for eksempel kan stamme fra radon – måles efter måleenheden Becquerel. 1 Bq svarer til et radioaktivt henfald per sekund i gennemsnit.

Annonce:

Måleenheden er opkaldt efter den franske fysiker Henri Becquerel, som i 1903 vandt Nobelprisen for sin banebrydende forskning i radioaktivitet i slutningen af 1800-tallet.

Det var imidlertid forskerne William Ramsay og Robert Whytlaw-Gray, der isolerede radon i 1908.

6. Radonterapi er udbredt
Mange steder udbydes radonterapi som et tilbud til mennesker, der lider af kroniske dårligdomme – for eksempel på kurstedet Gastein i de østrigske alper, hvor du boltrer dig i til formålet indrettede radonhuler.

Selv skriver Gastein, at 90 procent af deres kurgæster oplever øget livskvalitet og færre smerter efter radonterapi. Konsekvenserne og de positive effekter ved radonterapi er fortsat et stridspunkt i forskningskredse.

7. Bordplader kan udsende stråling
En bordplade af granit udsender også ganske små mængder radon. Vil du i øvrigt måle radonkoncentrationen i din bolig, er det smartest at gøre det om vinteren, hvor vinduer og døre er lukkede det meste af tiden.

Læs også: Radon i boligen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: